Den spanske konges svoger idømt fem års fængsel for skattesnyd

Foto: All Over

Den tidligere håndboldspiller, Iñaki Urdangarín, som også er svoger til den spanske konge, blev tirsdag idømt fem år og ti måneders fængsel for underslæb og skattesnyd for millioner af kroner. Det skriver BBC.

Hna blev allerede sidste år idømt seks år og tre måneders fængsel, men valgte at anke sagen til Højesteret, og de afgjorde tirsdag, at straffen skulle nedsættes med seks måneder. 

50-årige Urgangarín, der er gift med den spanske kong Felipes søster, Cristina, er tidligere professionel håndboldspiller og har blandt andet spillet for FC Barcelona og det spanske landshold.

Det royale familiemedlem Cristina var også tiltalt i sagen til at starte med, men blev senere frifundet. Hun er den første i nyere tid i den spanske kongefamilie, der har været tiltalt i en straffesag.

Iñaki Urdangarín er den første, der er blevet dømt.

Retssagen er en årlang skandale i den spanske kongefamilie, og det hele startede for seks år siden, da politiet startede deres efterforskning. Urdangarín var leder af velgørenhedsfonden Nóos Foundation, og ifælge anklagemyndigheden blev fonden brugt til skattesnyd for mange millioner, som en stor del af er endt på håndboldspillerens egen bankbog.

Cristina har i retten forklaret, at det var hendes mand alene, der stod for parrets økonomi, og at hun derfor ikke har haft kendskab til svindlen. Det eneste hun, ifølge hende selv, har haft med fonden at gøre, er, at hendes navn blev brugt.

Iñaki Urdangarín har ifølge BBC stadig mulighed for at undgå fængsel, selv om han er dømt i højesteret.

Han kan søge om en kongelig benådning, men det virker ikke, som om det bliver en mulighed for den tidligere håndboldspiller. 

Kong Felipe overtog tronen i 2014, og da lovede han i sin kroningstale, at det var slut med skandaler i kongehuset. Han viste det blandt andet ved at fratage Cristina de royale forpligtelser, og hun blev også bedt om at blive væk fra officielle arrangementer. Ikke mindst blev hun frataget titlen som hertuginde af Mallorca.

Cristina og Iñaki blev gift i 1997 i Barcelona, og de har sammen fire børn på 13, 16, 17 og 18 år. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close