Kongelige3. januar 2020

Ari Behn kunne ikke mere: Nu taler han med englene

Den norske kunstner og eksmand til prinsesse Märtha Louise var åben om sine dystre tanker, før han tog sit eget liv i julen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ari_behn.jpg
 (Foto: Aller Media)

Mørket sænkede sig over den norske kongefamilie i julen, da der indløb besked om, at Ari Behn, far til tre af kong Haralds børnebørn, havde taget sit eget liv i en alder af bare 47 år.

Men for forfatteren, som blev landskendt, da novellesamlingen "Trist som faen" udkom i 1999 og tre år senere verdenskendt som prinsesse Märtha Louises mand, havde mørket i årevis været en fast del af tilværelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ari_behn_pg.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

To år efter de selv var blevet gift, tog Märtha Louise selvfølgelig sin mand med til det danske kronprinsebryllup i 2004. (Foto: Peter Grosen)

Året efter skilsmissen fra prinsessen i 2017 udgav han bogen "Inferno", der både bestod af tekst og malerier fra multikunsterens egen hånd.

Og det var stærke sager at arbejde med, fortæller Behns forlægger, Arve Juritzen.

– Meget måtte jeg redigere væk, alligevel blev det smertefuldt. For ærlig? Jeg kæmpede for at få en optimistisk slutning, men Ari var bestemt.

– Sidste maleri skulle være "Gone", sidste ord skulle være kiste, skriver forlæggeren på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ari_behn_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Ægteskabet med den norske prinsesse gav den norske forfatter lejlighed til at hænge ud med hele det nordiske slæng af prinser og prinsesser. Her er de på vej til svensk prinsessebryllup i samlet flok. (Foto: Martin Høien)

Kronisk deprimeret

Her citerer han også den tekst, som endte på bagsiden af Ari Behns sidste bog:

– Jeg er en undermåler. Jeg har altid været for intens. Fuld af ord og alt for meget kraft. Ude af balance. Enten-eller. Stille og vedvarende. Bly og skamløs. Jeg kunne ikke holde tilbage. Jeg lod det brænde, skrev forfatteren.

Allerede for 10 år siden afslørede Behn nogle af sine indre dæmoner i et interview med det norske magasin Massiv.

– Generelt er jeg kronisk deprimeret, og det bliver stadig værre, sagde han dengang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/persbrandt_birger_storm.jpg
 (Foto: Birger Storm)

– Hvil i fred, kære ven. Du bar et lys inden i dig og en sjælden varme. Nu kan jeg forstå, at mørket tog dig, og det gør mig så ondt, skriver den svenske skuespiller Mikael Persbrandt, 56, på Instagram. Han og Ari Behn var gode venner og udstillede også deres malerier sammen. (Foto: Birger Storm)

Opsigtsvækkende familie

Siden da måtte Behn opleve at lade sig skille fra sin kone, som er mindst lige så farverig som forfatteren og kunstmaleren var.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ari_behn_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Blandt Behns mange talenter var også tøj. I 2004 lancerede han sin egen smoking-kollektion. (Foto: Hanne Juul)

Hun mener, at hun har kontakt til engle og kan kommunikere med dyr på et dybt niveau.

Hun er siden fundet sammen med den selvudnævnte shaman Durek Verrett, som er sikker på, at han har været gift med Märtha Louise i et tidligere liv i Egypten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ari_behn3.jpg
 (Foto: Aller Media)

Selv om de blev skilt i 2017, har Ari Behn og prinsesse Märtha Louise stadig været fælles om at være forældre for børnene Maud Angelica, 16, Leah Isadorah, 14, og Emma Tallulah, 11. (Foto: Aller Media)

Behns tre døtres nye papfar har vakt masser af opsigt, bl.a. fordi han mener, at han kan "rense" kvinder, der har haft "for mange sexpartnere".

Ari Behn selv var dog også i mediernes søgelys i sin tid som prinsessens mand - prinsetitel fik han ikke - for et utal af farverige udtalelser og for at have røget en joint på tv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ari_behn2.jpg
 (Foto: Aller Media)

Selvironi kan man sagtens have, selv om man er en del af kongefamilien. Ari Behn fik dog aldrig titel af prins – det sagde kongen nej til før brylluppet i 2002. (Foto: Aller Media)

En opførsel, der i norske medier gav ham titlen "svigersønnen fra Helvede".

Ud fra den norske konges pressemeddelelse, lyder det dog ikke til, at ekssvigersønnen er sendt retur.

– Ari var en vigtig del af vores familie gennem mange år, og vi tager varme, gode minder med os. Vi er taknemmelige for, at vi fik lov at lære ham at kende, lyder det fra kong Harald.

Livslinien

Hvis du har tanker om selvmord eller er i krise, skal du ikke gå med dem alene.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 fra 11.00 til 04.00 alle ugens dage.

Psykiatrifonden har også en personlig rådgivning – ring på 39 25 25 25.

Sponsoreret indhold