Kongelige15. november 2019

Märtha Louise chokerer: Vi var et royalt par i Egypten

Den norske prinsesse Märtha Louise har i bogstavelig forstand fundet en beslægtet sjæl i Durek Verrett. Nu fortæller prinsessen og shamanen, at parret har været sammen i et tidligere liv
https://imgix.seoghoer.dk/martha_louise_og_durek_verrett_foto_ritzau_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

De begge to har ifølge dem selv helt særlige evner.

Han kan kan tale med ånder. Hun kan tale med engle.

Den norske Märtha Louise har fundet det perfekte match i sin kæreste, den amerikanske shaman Durek Verrett.

Nu fortæller den norske prinsesse og shamanen, at parret kender hinanden fra et tidligere liv.

Faktisk har Märtha og Durek været et yderst prominent par i Egypten.

Det fortæller parret til amerikanske People Magasin.

- Hun ser det også i mig. Jeg har minder om os i Egypten, og hun var min dronning, og jeg var hendes farao, lyder det fra Durek Verrett.

Märtha Louise er af samme overbevisning som sin kæreste.

Den norske prinsesse fandt allerede ud af det tidligere forhold, da parret var på deres første date.

- Jeg kom ind ad døren, og så genkendte jeg ham med det samme. Jeg var sådan, '"jeg kender dig". Det var den første ting, jeg sagde til ham, fortæller prinsessen.

Märtha Louise og Durek Verrett har officielt dannet på siden maj 2019, og så er tidligere liv ikke talt med i den beregning.

Sponsoreret indhold