Kongelige 3. marts

Aldrig set før: Hidtil ukendt prinsesse Diana-billede afsløret

Et fantastisk fotografi i sort/hvid af David Bailey bliver udstillet i Dianas tidligere hjem, Kensington Palace
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da sløret blev løftet for udstillingen ”Life Through a Royal Lense” i denne uge, var der særligt ét billede, der løb med opmærksomheden.

Et betagende farveløst fotografi fra 80’erne af den afdøde prinsesse Diana.

Portrættet, som er knipset af den berømte fotograf David Bailey, er en del af udstillingen, som kan ses på Kensington Palace – Dianas tidligere kongelige residens.

Fotoet, som viser prinsessen i profil, er taget i 1988, da Diana var 27 år gammel.

Gemt i fotografens egen samling

Billedet er ifølge People blevet skænket til den aktuelle udstilling af National Portrait Gallery i London, men selvom det har mange år på bagen, er det aldrig før blevet udstillet før.

Faktisk har det end ikke været tilgængeligt for offentligheden, da fotografen David Bailey har opbevaret det i egen privat samling indtil nu.

- For mig er det det mest kraftfulde billede i hele samlingen, lyder det fra kurator på udstillingen, Claudia Acott Williams.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Foto: Ritzau Scanpix

Kronen på værket i udstillingen på Kensington Palace må siges at være det sjældne portræt af Diana (Foto: Ritzau Scanpix)

Prinsesse Diana, der som bekendt mistede livet på tragisk vis i 1997, havde efter sigende selv valgt den anerkendte fotograf på grund af hans ”åbenlyse minimalistiske tilgang”, og portrættet var en del af et imageskifte, som prinsessen stræbte efter i slutningen af 80’erne.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Foto: MEGA

Prinsesse Diana døde i august 1997 (Foto: MEGA)

Andre sjældne og hidtil usete billeder er udstillet i forbindelse med ”Life Through a Royal Lens”, som åbner for besøgende den 4. marts.

For eksempel er det også muligt at se et billede af Queen Elizabeth og hendes mand Prins Philip, der døde i april sidste år.

Billedet er taget i forbindelse med deres jernbryllup – fejringen af 70-års ægteskab – i 2017.

Sponsoreret indhold