Warnøe hos psykolog: Koks i kærligheden

Peter Warnøe har rundet 55 år, og kvinder kan stadig udfordre ham.

Peter Warnøe har rundet 55 år, og kvinder kan stadig udfordre ham.

(Foto: Aller Media)

Selv om han stået på succestrappens allerøverste trin, har Peter Warnøe også mødt udfordringer, der i flere tilfælde har krævet hjælp fra en psykolog.

Det fortalte den 55-årige iværksætter og jetsetter fra ”Løvens hule” forleden til Berlingske.

– Jeg har brugt rigtig meget tid hos psykologer, lad os bare sige det sådan.

Gennem mange år har der været en tendens til, at Peter Warnøe er faldet for ”vanskelige” kvinder.

– Jeg tænker selvfølgelig, om det er mig eller kvinderne, der gør det svært at fastholde et varmt og vedvarende forhold. Jeg har nået en alder, hvor jeg ikke længere orker forhold, der er alt for svære, men omvendt heller ikke ønsker det overfladiske, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Når nu kvinder er så vanskelige, er det rart, at man kan følges med sin søster Dorte Høegh på den røde løber. (Foto: Nanna Overbeck Petersen)

 

Voldsom skilsmisse

Peter Warnøe, som har to døtre med storentreprenøren Axel Juhl-Jørgensens datter Marlene, fortæller i interviewet, at han gerne havde undgået sin skilsmisse, som var voldsom og endte i retten.

– Det handlede om, at jeg ikke kun ville være weekendfar. Jeg ville også bo sammen med mine børn på hverdage, og jeg ville have, at det skulle være et rigtigt hjem, vi boede i.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Peter Warnøe med ekshustruen Marlene Juhl-Jørgensen og datteren Barbara, som nu er voksen. (Foto: Aller Media)

Efter skilsmissen fra smykkedesigneren Marlene Juhl-Jørgensen boede Peter Warnøe sammen med eksmodellen Julia Tholstrup.

– Det var krævende at have et forhold til et andet menneske, som var så svingende i sin adfærd og sit humør. Jeg synes selv, jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at få det til at lykkes, jeg var jo meget glad for hende. Men hun gik skiftevis fra mig og kom tilbage igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Peter Warnøe med ekskæresten Julia Tholstrup, som han var meget glad for. Men hun kom og gik ustandselig, og det holdt forholdet ikke til. (Foto: Aller Media)

– Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle tackle det, det var meget kompliceret, fortæller Warnøe, som til sidst erkendte, at forholdet måtte afsluttes.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close