Nyheder24. juni 2008

Peter Warnøe: Satte sine børns liv i fare

Kronprinsens ven fik bøde Sankthansaften for at sejle ud med sine børn og venner på Øresund uden redningsveste
Peter Warnøe har lige tabt en lang, opslidende retssag om forældremyndigheden over hans og ekskæresten Marlene Juhl-Jørgensens to børn
Peter Warnøe har lige tabt en lang, opslidende retssag om forældremyndigheden over hans og ekskæresten Marlene Juhl-Jørgensens to børn
 Foto: All Over

Sankthansaften trodsede kronprinsens ven alle stormvarsler med en sejltur i Øresund fra hjemmet i Tårbæk, hvor han ifølge de lettere chokerede vidner havde tre venner og fire børn med ombord.

- Vi var ret bekymrede, da vi så ham sejle ud med alle de børn uden redningsveste. Det var fuldstændigt uansvarligt, fortæller et vidne, som så rigmanden vende snuden hjem igen tre kvarter efter, lettere slukøret.

Peter Warnøe nåede kun 50 meter ud med sin båd, før han blev stoppet af politiet.

- Ja, vi skulle bare ud og se lidt bål. Jeg bor jo lige ud til vandet, fortæller Peter Warnøe og bekræfter, at han fik en bøde for overtrædelse af lovgivningen til søs ved at sejle uden veste om bord.

Ifølge Nordsjællands Politi er bøden 800 kr. per manglende vest. Med ombord var også en hund, men den slap for bøde.

Sponsoreret indhold