Kendte17. oktober 2021

Vildbassen Vargas drog hjem for at få børn: Vragede drømmen

Rock’n’roll-tilværelsen i England blev droppet, da sangeren mødte en dansk pige
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De seneste uger er 33-årige Alex Vargas sprunget ind i de danske stuer, når han uge efter uge har skruet energiniveauet på maks. og er sprunget op på “Toppen af poppen”-spisebordet, mens han synger i TV 2-showet.

Men den danske sanger med de engelske og uruguayanske rødder skulle slet ikke have siddet i lille Dannevang og lavet musik.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vargas.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Søndagens afsnit af “Toppen af poppen” kom i høj grad til at handle om den store sorg i Alex Vargas’ 33-årige liv – da han i 2018 mistede sin søster, Line, der fik en hjerneblødning, mens hun sov under et besøg i Amsterdam, hvor Alex også var. (Foto: Martin Høien)

Som 17-årig flyttede han til England og havde egentlig godt greb om rock’n’roll-tilværelsen.

Først som 30-årig vendte han hjem igen i 2018.

– Jeg flyttede til England, fordi jeg var på jagt efter den store rockstjerne-karriere. Jeg flyttede hjem igen, fordi jeg blev kæreste med en dansk pige. Og jeg vidste, at jeg ville have børn med hende. Og idéen om at være to danskere, der fik børn et andet sted end Danmark, virkede åndssvag, siger sangeren, der kommer fra Hørsholm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vargas_3.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Selv om han rykkede til udlandet, holdt Alex Vargas forbindelsen til Danmark varm. I 2016 tog han hjem for at synge i “X Factor”-finalen sammen med duoen Embrace. (Foto: Birger Storm)

Planen lykkedes da også – kort efter hjemkomsten blev parret forældre til en pige, og efter optagelserne til “Toppen af poppen” blev Alex Vargas far for anden gang, denne gang til en dreng.

Familiefar som alle andre

Børnene har også betydet, at Vargas har fået nye prioriteter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vargas_4_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

– Da jeg var i 20’erne, lærte jeg, at jeg ikke får udrettet så meget, hvis jeg lever et vildt rock’n’roll-liv, siger Alex Vargas, som er flyttet tilbage til Danmark efter 13 år i London. (Foto: Martin Høien)

– Jeg har været ung og har festet – som alle andre har. Men jeg er familiefar, og jeg går på arbejde. Mit arbejde er så bare at spille musik.

Jeg er som musiker meget committed til mit arbejde, som menneske er jeg meget committed til min familie, siger sangeren.

Var ikke sig selv

Da han i søndagens afsnit var i centrum, kom historien om Vargas’ søster, som mens hun sov, pludselig døde af en hjerneblødning i 2018, til at fylde meget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vargas_1.jpg
 (Foto: Krestine Havemann)

Ville spille fodbold
– Jeg spillede fodbold som knægt, og jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være professionel fodboldspiller – lige indtil jeg prøvede at stå på en scene første gang som 12-årig, hvor jeg var med i Skatteøen, fortæller Alex Vargas, der i 2016 fik bundet musikken og fodbolden sammen.
Her vandt han en Danish Music Award og fik den overrakt af Kasper og Peter Schmeichel.
– Som dreng havde jeg en plakat hængende derhjemme med Peter Schmeichel, der hænger vandret i luften og griber en bold med en hånd. Da de overrakte den pris, og det var mig, der skulle trykke dem i hånden – det var fuldstændig sindssygt. (Foto: Krestine Havemann)

Det var følelsesmættet, og at deltage i “Toppen af poppen” kom til at ryste Alex i sin grundvold.

– Det har på mange måder været en livsændrende oplevelse, uden at jeg kan sætte ord på, hvad det er, der er sket. Det har været sundt for mig, men jeg føler også, at jeg er blevet revet fra hinanden og sat sammen igen, siger han og fortsætter:

– Det tog mig to uger at komme mig. Jeg var ikke mig selv i den tid. Der er så mange indtryk, og det kan man ikke nå at tage ind med det samme. Man går derfra med en kuffert mere, end man kom med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vargas_2.jpg
 (Foto: TV 2: Per Arnesen)

Vargas har fortryllet sine musikalske venner med sin enorme energi, når han selv optræder under sammenkomsten på Mols. (Foto: TV 2: Per Arnesen)

I forhold til det kreative forløb kom det på et genialt tidspunkt, for jeg gik ind i en fase, hvor jeg skulle til at producere et album – og så har jeg fået al den inspiration fra de her seks kunstnere, der har lavet alle mulige sindssyge ting med hinandens værker. Jeg tyvstjæler det hele, lyder det muntert fra det krølhårede energibundt.

Sponsoreret indhold