Kendte17. maj 2022

Victoria De Angelis i bryst-ups ved Eurovision

Den danske musikstjerne Victoria De Angelis´ ene bryst kom pludselig frem ved den store musikkonkurrence.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220515-092450-6-1600x1067we.jpg
 Marco Piovanotto/Abaca/Ritzau Scanpix

Det blev til en fest uden dansk deltagelse.

I hvert fald blandt de deltagende lande der kæmpede om sejren ved dette års Eurovision i Italien.

For vi havde faktisk dansk deltagelse og en dansk bommert på scenen. Og det havde vi endda, da sidste års vindere Måneskin optrådte.

For selv om det sidste år var Italien, der løb med sejren, vandt Danmark også lidt.

Sidste års vinderbands meget danske navn er nemlig ikke helt tilfældigt.

Gruppens bassist, Victoria De Angelis, er nemlig halv dansker, og det er hende, der er grunden til det danske navn Måneskin.

Så på den måde kan vi godt tillade os at sige, at Danmark var med ved finaleshowet ved årets Eurovision.

Da alle deltagerlande havde været på scenen, var det Måneskins tur til at spille, og de gav den vanen tro en over nakken med deres seneste single “Supermodel”.

Men da sangen var slut, og bandet skulle interviewes af den ene af værterne, kom det danske islæt i form af Victoria De Angelis noget uheldigt i fokus.

Eller det gjorde hendes venstre bryst.

https://imgix.seoghoer.dk/dansk_bryst-ups_sloeret.png

Jakken levede for et stund sit eget liv. Vi har sløret selve brystet.
Foto: YouTube.

For da kameraet zoomede ind på gruppen, kunne man se, at danskerens bryst var smutte ud af jakken.

Se den lille danske svipser herunder. Vi hjælper lidt og fortæller, at Måneskin går på scenen efter to timer og 23 minutter.

Men heldigvis for halvdanske De Angelis får hun rykket lidt rundt, så brystet igen gemmes væk.

Langt fra genert

Eurovision bliver set i hele Europa og Australien!!! (Hvilket værterne vist fik fortalt et par gange), og man kunne frygte, at der ville gå Janet Jackson i den, som da hendes bryst røg frem live.

Men det behøver vi nok ikke at være bange for i dette tilfælde.

I det hele taget var lørdagens show en stor hyldest til det frigjorte liv, og derfor bliver lørdagens bryst næppe til noget som helst.

Det er nemlig ikke første gang, at den danske stjerne viser lidt ekstra frem af hendes former.

På sin Instagram-profil er der ikke meget, der bliver overladt til fantasien.

Se selv på hendes seneste opslag, hvor der er blevet købt blomster.

Blandt de største danske

Så umiddelbart virke det ikke altså ikke til, at Victoria De Angelis kommer til at tænke noget videre over den lille smutter.

Derimod fortsætter hun nok ufortrødent med musikken i det fremadstormende band Måneskin, der spiller i hele verden.

Måneskins vel nok største nummer “Beggin´”, der er en rocket coverudgave af Madcons sang med samme titel, er uden tvivl Måneskins største sang.

Den er nemlig blevet afspillet mere end en milliard gange på Spotify.

Og det er ikke kun på Spotify, at gruppen er populær. For hvis vi tager et kig på den halvdanske bassist Victoria De Angelis´ Instagram-profil, kan vi se, at hun har hele 3,6 millioner følgere.

Det er et imponerende tal, som gør hendes blandt de ubestridt mest fulgte med dansk blod i årene på det store sociale medie.

De Angeles´ danske blod kommer fra hendes mor, der på tragisk vis mistede livet til cancer, da rockstjernen var 15 år.

I dag er Victoria De Angelis 22 år. Og ja. Hun kan tale flydende dansk!

Sponsoreret indhold