Kendte24. marts 2024

"Vanderpump Rules"-stjernen Ariana Madix i ny sejr: Hus til 11 mio. kr.

Aldrig har nogen fået så meget ud af en utroskabsskandale og et brud fra kæresten som "Vanderpump Rules"-stjernen Ariana Madix
Ariana Madix til premieren af "Vanderpump Rules" sæson 11 tidligere i år.
Ariana Madix til premieren af "Vanderpump Rules" sæson 11 tidligere i år.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/APJordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "Vanderpump Rules"-stjerne Ariana Madix nægter at filme med Tom Sandoval efter utroskabsskandale

Mens Tom Sandoval fortsat fedter rundt i sit ene værelse i det hjem, som han ejer sammen med ekskæresten Ariana Madix, og som han i øvrigt nægter at sælge, så er Madix i den grad videre.

Mens hun lader sine advokater om at stå for at sagsøge Sandoval, fordi han ikke vil sælge hytten, som hun delvist ejer, så har den 38-årige Madix købt nyt domicil.

Ifølge PageSix har Madix skrevet under på et imponerende hus fra 1962, men som er blevet gennemrenoveret i år.

Huset ligger i de famøse Hollywood Hills, hvor en lang række andre kendisser også har slået sig ned.

- Ariana er faldet pladask for det her hus og spændt på et nyt kapitel, lyder det fra en kilde tæt på realitydivaen.

Hovedniveauet i huset med tre soveværelser og to badeværelser har en åben grundplan med stue og spisestue, der er forbundet med et køkken med rustfri stålapparater og messingbeslag.

Andet niveau indeholder en rummelig hovedsuite med et moderne badeværelse, siddeområde og fantastisk udsigt over Hollywood Hills.

Efter skandalen sikrede Madix sig blandt andet en drømmerolle som Roxie i den ikoniske Broadway-musical "Chicago". Tidligere har hun også medvirket i den amerikanske udgave af "VIld med dans".
Efter skandalen sikrede Madix sig blandt andet en drømmerolle som Roxie i den ikoniske Broadway-musical "Chicago". Tidligere har hun også medvirket i den amerikanske udgave af "VIld med dans".
 Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Ariana Madix og resten af "Vanderpump Rules"-holdet trak sidste år massive overskrifter, fordi den 40-årige Tom Sandoval og daværende kæreste til Madix viste sig at have haft en otte måneders lang affære med Madix' veninde Rachel Leviss.

Hele dramaet udspillede sig for rullende kameraer og sikrede seerne noget af det bedste amerikanske realitytv, der er blevet lavet i årevis. Faktisk var det så godt, at serien blev nomineret til en Primetime Emmy-pris. Noget, der aldrig tidligere er sket for nogle af Bravos mange realityserier herunder "The Real Housewives"-franchisen.

Den seneste sæson af "Vanderpump Rules" kan streames på hayu.

Sponsoreret indhold