Kendte26. april 2021

Undrede du dig også? Derfor gik Michael Jackson altid med armbind

Der er faktisk en ganske simpel forklaring på ét af popkongens helt særlige kendetegn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Glitrende, tætsiddende jakker, en hat på skrå – og så en enkelt hvid handske.

Popikonet Michael Jackson, som har været lidt af et mysterium både mens han levede og efter sin død, havde sin helt særegne måde at klæde sig på.

En af de udsmykninger, som går igen på billeder af den afdøde sanger gennem hele karrieren, er hans armbind i forskellige afskygninger.

Ifølge Sunday Express er der en helt simpel forklaring.

Som de fleste ved, var han udover megastjerne også en stor filantrop. Og ved siden af den historiske musikkarriere gik han enormt meget op i velgørenhedsarbejde.

Tættest på Jacksons hjerte var hans egen ”Heal the World Foundation”, som han stiftede i 1992.

Målet med organisationen var at hjælpe børn i nød overalt i verden, samt at skabe fred og sammenhold – ligesom i hittet med samme titel, der blev udgivet året forinden.

Udover indsamlinger stod MJ som bekendt selv for at invitere børn fra svære kår ind i sit private hjem – kombineret med en forlystelsespark – hvilket gennem adskillige år afstedkom både rygter, politiundersøgelser og særdeles grove anklager om pædofili og seksuelle overgreb.

Men han brugte også sit armbind til at sætte fokus på sit mål om at ”heale” verden.

Helt frem til 2002 – hvor velgørenhedsorganisationen blev lukket – bar han ofte bindene under interviews, koncerter og arrangementer.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/megar133956_1.jpg
 Foto: MEGA

Selvfølgelig havde Kongen af Pop også et gyldent og glitrende armbind i sin samling.
(Foto: MEGA)

Tape på fingrene

Men det var ikke det eneste stykke tøj, som han gjorde til sit eget.

Michael bar nemlig især sine hvide, glimtende sokker, der stak ud mellem hans sorte sko og bukser på scenen.

Også under optrædener brugte han ofte – lidt i den mere usædvanlige ende - hvid tape om nogle af fingerspidserne.

Også med hensyn til disse plastre, findes der flere teorier.

Michael Bearden, der arbejdede med Jackson under prøverne til hans sidste tour ”This is it” har fortalt, at den hvide tape havde en særlig funktion, når popstjernen stop på scenen foran et større publikum.

Hans ikoniske dansetrin stod nemlig ved hjælp af de hvide ”rekvisitter” meget skarpere, da den hvide farve fangede lyset og tydeliggjorde hans bevægelser.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/megam24373_115822.jpg
 Foto: MEGA

Velgørenhedsorganisationen "Heal the World" blev lukket i 2002, og syv år efter - i 2009 - døde Michael Jackson ganske pludseligt. (Foto: MEGA)

Det største mysterium

Andre mener, at tapen på fingrene skulle skjule hans pigmentlidelse.

Flere mener, at hudsygdomme kan være årsagen til hans brug af den ene hvide handske.

I et interview med Metro har Jacksons britiske bodyguard fortalt, hvordan tapen – både på fingre og på næsen – bare var popkongens måde at tiltrække sig opmærksomhed på.

- Han fortalte, hvordan han gerne ville have, at hans liv var ”det største mysterium på Jorden”, fortæller vagten Matt Fiddes.

Sponsoreret indhold