Kendte31. oktober 2019

Umut trækker sig fra "Vild med dans": Her er Jennas reaktion

Jenna Bagge, der har danset med Umut Sakarya i årets "Vild med dans", ærger sig over, at spradebassen har valgt at trække sig fra danseprogrammet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191004_hjp2321.jpg
 Foto: Hanne Juul

"Så sluttede min Vild med Dans-sæson for i år", skriver Jenna Bagge på sin Instagram-profil efter nyheden om, at hendes dansepartner Umut Sakarya har valgt at trække sig fra programmet.

Og det lader til, at beslutningen udelukkende har været flæskekongens eget.

"Jeg ville ønske, at vi stadig kunne danse videre, men sådan skulle det ikke blive. Jeg må bare acceptere, at Umut har brug for at stoppe det hele her", skriver en trist Jenna Bagge videre i sit opslag på Instagram.

Og Umuts beslutning har bestemt ikke været nem at fordøje for den lyshårede dansebabe, der er trist over, at hendes tid på dansegulvet for i år nu er slut.

"Det er aldrig nemt, når det slutter, men i år må helt klart være det sværeste år for mig".

På sin instagram-profil samt sin Facebook-side har den 29-årige kendiskok Umut skrevet, at "man skal huske at sige fra, når noget bliver for meget og man er ved at knække midt over".

Årsagen til exitet skal ifølge Umut findes i de negative kommentarer, han har fået på de sociale medier i kølvandet på hans optræden i "Vild med dans".

Undervejs i de syv uger, Umut nåede at være med, forsøgte han og Jenna Bagge at imponere både dommere og danskere.

Det er ingen hemmelighed, at Umut kæmpede med trinene og fik lave point - alligevel fik han stor ros af dommerne for sin ihærdighed og ivrighed til at lære dansene.

"Jeg ville ønske, at vi stadig kunne danse videre, men sådan skulle det ikke blive. Jeg må bare acceptere, at Umut har brug for at stoppe det hele her", skriver Jenna.

"TUSIND tak til alle jer mega søde og dejlige mennesker, der har støttet os, jeg er gigantisk taknemmelig for alt den kærlighed, I har sendt min vej Lige præcis dét vil jeg tage med videre".

I en kommentar til Jennas opslag på Facebook, der er smækket med røde hjerter, undskylder Umut.

"Jeg fucking elsker dig og undskyld for jeg ikke kunne tage det mere. Jeg er her for en hver tid. Tusind tak for dansen og alt det du gav mig med på vejen".

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold