Kendte1. juni 2020

Tyve gik amok: Pinborg plyndret

SE og HØRs chefredaktør har været udsat for hårdhændede kriminelle.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pinborg.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Tidsrøvere er der rigeligt af i den travle chefredaktør Niels Pinborgs liv, men i sidste uge var det nogle særdeles ubehagelige af typen, som den 44-årige ungkarl stiftede bekendtskab med – nærmere bestemt urtyve.

En af SE og HØR-bossens interesser er dyre ure, og det var nogle meget målrettede tyve åbenbart klar over. For sidste onsdag brød de med stor kraft igennem Pinborgs ellers velsikrede dør til hans Frederikberg-lejlighed og gik direkte efter et par dyre ure, han gemte i sit hjem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pinborg_2.jpg
 (Foto: Privat)

Tyvene tog en computer og en taske – og så to tæskedyre ure. Særligt Rolex-uret savner Pinborg, for det er meget sjældent og 50 år gammelt. Han gætter på, at det kunne sælges for mere end 100.000 kroner. (Foto: Privat)

Med sig fik de brutale tyve et Rolex-ur, der ifølge ejeren er mere end 100.000 kroner værd – og et andet ur med cirka den halve værdi.

– Det værste er, at jeg ikke kan lade være med at tænke over, hvordan de vidste, at jeg ikke var hjemme. De må også have taget en chance, siger Niels Pinborg, som har været hjemme stort set hele tiden, siden coronanedlukningen den 11. marts, men som denne dag havde vovet sig ud for at drikke en øl med nogle kollegaer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pinborg_3.jpg
 (Foto: Privat)

Også et eksklusivt IWC Schaffhausen ur fik tyvene fat i. Uret har en værdi af cirka 50.000 kroner. (Foto: Privat)

– Det var nok meget godt, at jeg ikke var hjemme, for jeg har ikke noget ønske om at sidde i vejen for sådan nogle typer, der kan slå min dør sådan op, lyder det fra indbrudsofret.

Andet forsøg

Faktisk havde han i forvejen en lille fornemmelse af, at nogen var på jagt efter hans ure. For kort tid efter at han havde vist sin samling frem i “Til middag hos” på TV3, blev hans nabo ramt af indbrud – muligvis fordi tyvene havde forveklset dørene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pinborg_1.jpg
 (Foto: Privat)

Pinborg hørte nyheden, da underboen ringede og fortalte, at et indbrud var i gang. Det første syn, der mødte redaktøren, efter han var ilet hjem, var en søndersmadret dør. (Foto: Privat)

– Jeg kan ikke fortryde, at jeg viste urene på tv, for gjort er gjort. Og jeg troede, at jeg havde en rimelig sikker dør med stålplader og stållister, siger chefredaktøren, der ikke har store forventninger om at se sine kære ure igen.

Sponsoreret indhold