"Blærerøven" Mads Christensen på røven: Sælger sit dyrebare ur

Mads Christensen fortæller, at han har haft uret på hver dag siden han i 1998 opfandt \

(Foto: Thomas Laursen)

"Jeg er på røven, corona har hevet tæppet væk under min lille forretning, udsigterne er dystre og så må man spare, hvor man kan."

Sådan lyder det nu fra Mads Christensen, der ser sig nødsaget til at sælge ud gennem facebook. Og det er altså ikke hvad som helst, der er sat til salg. 

"Jeg købte i 1995 et vintage Rolexur, en Submariner 5513, af urmager Michael Woolhead, i mine øjne, den første seriøse danske vintage ur-handler," lyder det fra forfatteren og foredragsholderen. 

I opslaget fremgår det, at Christensen både har brugt uret fra 1978 til at knappe øl op med under devisen at "en øl smager bedre, når den er åbnet med et Rolex-ur", og til at starte selve sin karriere under øgenavnet "Blærerøven". 

"Jeg har haft det på min arm hver eneste dag siden jeg i 1998 opfandt Blærerøven - ham med de to Rolex-ure. Det har været en ufravigelig del af min uniform, hver dag siden!"

Dermed er det ikke bare et almindelig brugt Rolex-ur man nu kan få fingrene i for en startpris, der lyder 85.000 kr. 

"Ikke alle vil falde for denne prominenter vorbesitz-historie, men en Rolex-entusiast derude, vil syntes at det er lidt ekstra sjovt, at have Blærerøvens gamle ur …. det med alle Tuborg-ridserne," skriver Mads Christensen i opslaget, hvori der siden står en begrundelse for prissætningen: 

"(...) med argumentation i historien, den friske Klarlund-håndspålæggelse og det faktum, at det vel nok må være Danmarks mest berømte Sub. 

– Det var faktisk tænkt som forsidebillede til min bog ”Den store blærerøv” (1998), men det endte med en anden motorcykel.

Fra bogen ”Den store blærerøv” (1998)

Til slut fremgår det af Mads Christensens opslag, at han ikke har tænkt sig at tage imod useriøse bud. 

"Spar mig for skambud …. jeg er på røven, men det er altså stadig Blærerøven."

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close