Kendte15. marts 2019

Tragisk! Louis Tomlinsons 18-årige søster død

One Direction-stjernen Louis Tomlinson må endnu en gang gå igennem tabet af et nært familiemedlem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega13486_002.jpg
 Foto: MEGA

One Direction-stjernen Louis Tomlinson er blevet ramt af en kæmpe sorg.

Hans blot 18-årige søster Félicité er død. Det skriver The Sun.

Félicité Tomlinson faldt onsdag om i sin lejlighed i London med hjertestop, men da ambulanceredderne ankom til lejligheden, stod hendes alt for korte liv ikke til at redde.

Det tragiske dødsfald har endnu en gang sendt Louis Tomlinson i sorg. Det er blot lidt over to år siden, at popstjernens mor, Johannah, døde, efter hun i flere år havde kæmpet mod kræften.

Indtil videre har myndighederne i London erklæret Félicités alt for tidlige død for et mysterie, men yderligere obduktion kan forhåbentlig klarlægge dødsårsagen, så familien kan få fred.

Ifølge The Sun er der ikke tegn på hverken stoffer eller en forbrydelse i forbindelse med det tragiske dødsfald.

Louis Tomlinson fik besked om søsterens død onsdag aften, mens flere andre familiemedlemmer først fik besked i løbet af torsdagen.

Popstjernen og søsteren, der også gik under navnet "Fizzy", var ofte sammen, da de begge to boede i London.

Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle er helt knust, som man kan forestille sig. Hun havde så mange venner, og var et positivt menneske. Det er et kæmpe tab for hele verden, fortælle en kilde tæt på familien til The Sun.

- Hun var en elskelig, støttende, klog, passioneret, populær og smuk, ung kvinde, fortæller kilden yderligere.

Det er kun lidt over to år siden, at Louis og resten af familien mistede moren Johannah Deakin.

Nu skal familien så igennem endnu et forfærdeligt tab.

One Direction-stjernen brugte meget tid på at bearbejde tabet af sin mor, og han har flere gang fortalt om den svære tid i interviews.

- Det er ikke noget, som jeg føler mig 100% komfortabel med at tale alt for meget om, men bare hurtigt, da jeg først fandt ud af det, så havde jeg mest lyst til at kaste håndklædet i ringen, fortalte Louis Tomlinson i et interview en måned efter morens død.

Tomlinsons mor, Joannah Deakin, blev bare 43 år gammel.

Sponsoreret indhold