Kendte2. august 2019

Thomas Warberg er afhængig af mad

Siden Thomas Warberg blev tørlagt alkoholiker, har han udviklet et misbrug af mad.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/warberg_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Thomas Warberg kæmpede i otte år med et alkoholproblem.

De seneste år har han dog været tørlagt alkoholiker. Komikeren slås med en personlighed, som gør ham afhængig af stort set alt, og han har derfor kanaliseret sin afhængighed af alkohol over i slikafdelingen.

Det fortæller han i et stort interview med Berlingske.

– Jeg stopper ikke ved mæthed. Jeg fortsætter, til jeg bliver dårlig. Så ligger jeg og venter, til det ikke gør ondt mere. Og så spiser jeg noget mere, fortæller komikeren, som ofte ender med søde sager i indkøbsposen, når han skal handle aftensmad.

– Jeg har prøvet at være i en kiosk og købe ind til en hyggeaften med slik. Og så har jeg spist det hele. Og så er jeg gået over i kiosken igen. Det giver ingen mening. Er min kæreste ikke hjemme en aften, planlægger jeg, hvad jeg skal spise, så jeg kan spise mere, uden at hun udskammer mig, ha ha. Det er jo vildt. Det er jo bare min alkoholisme flyttet over i mad, erkender den sjove mand.

Sponsoreret indhold