Nyheder6. december 2017

Vild forvandling: Thomas Warberg er ikke til at kende

Den danske komiker har tabt sig så meget, at han nærmest ikke bliver genkendt på gaden længere.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-762322.jpg
 Foto: All Over

De fleste kender ham nok, som han ser ud på billedet øverst i artiklen, men de seneste år har Thomas Warberg tabt sig så meget, at han nærmest er uigenkendelig.

Faktisk er der nogle, der slet ikke opdager, at det er 32-årige Thomas Warberg, når han går på gaden.

Og derfor kommer hans komiker-kollega Ruben Søltoft ham nu til undsætning.

Ruben har lagt et billede af den forvandlede Warberg på Instgram og skriver:

- Warberg har tabt sig så meget, at han ikke bliver genkendt mere. Er I søde at begynde at genkende ham igen? Tak.

Artiklen fortsætter under billedet..

https://imgix.seoghoer.dk/sh-695660.jpg
 Foto: All Over

Flere fans påpeger i kommentarerne, at de slet ikke kan gekende komikeren på billedet.

- Hahaha. Han ligner sgu ikke sig selv, skriver en bruger på Instagram.

- Troede seriøst, det var en anden i går, skriver en anden bruger.

Og vi må da også indrømme, at vi her på redaktionen godt nok har lagt mærke til billedet på Ruben Søltofts Instagram, men uden at opdage, at det var Warberg.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/b3.jpg
 (Foto: All Over)

Komikeren har tidligere fortalt, hvordan han havde planer om at tabe sig inden en turné, og det, skal vi da lige love for, er lykkedes.

- Under mit første soleshow sidste år erfarede jeg, hvor fysisk hårdt det var at være ene mand på scenen i op til halvanden time. Det var som at løbe marathon hver aften. Jeg var træt, stresset og havde ondt både i halsen og andre steder. og jeg var overfølsom, fortalte han dengang til Familie Journalen.

Men Warberg har dog også tidligere understreget, at det har været en hård kamp at tabe sig, og at det har irriteret ham, når folk har sagt "du kan jo bare tabe dig".

- Det er sagt af mennesker, der aldrig har prøvet at være tykke. Hvis det var så nemt, var der ingen, der var tykke, har han tidligere sagt til TV2.

Forhåbentlig begynder folk at vænne sig til "den nye" Thomas Warberg og genkender ham på gaden igen.

https://imgix.seoghoer.dk/20170831_tsl_zulu_cmedy_2017_0053.jpg
 Foto: All Over

Sponsoreret indhold