Sygeplejeskolen vender tilbage

Halløj på hospitalet - \

Halløj på hospitalet - "Sygeplejeskolen" vender tilbage søndag kl. 21.00.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Jesper Groth

30-årige Jesper tager en tørn mere i rollen som den stærkt troende sygeplejeelev Bjørn.

Bonusinfo: Har tatoveringer af Ærø på sin krop – en hyldest til hans skønne fødeø.

Molly Egelind

Den kvindelige hovedrolle Molly Egelind som den velhavende elev Anna Rosenfeld, som i 1. sæson forelskede sig i den sympatiske Erik, er den 31-årige skuespillers hidtil største i karrieren.

Bonusinfo: Er for tiden i gang med indspilningerne til en udenlandsk TV-serie.

Anna Stokholm

Den blonde skønhed Lis, som Anna Stokholm, 30, spiller, lod i 1. sæson af ”Sygeplejeskolen” til at have styr på det hele. I 2. sæson kommer seerne lidt tættere på sygeplejeeleven.

Bonusinfo: Anna Stokholms kæreste er Simon Stenspil, som vandt efterårets ”Vild med dans”.

I finalen endte han lige foran Molly Egelind.

Morten Hee Andersen

Som i de første afsnit af serien vil unge Erik Larsen, spillet af ”Herrens veje”-stjernen Morten Hee Andersen, have svært ved at følge de rigide regler, som gælder for eleverne på hospitalet Fredenslund.

Bonusinfo: 27-årige Morten oplever meget ofte, at han bliver sammenlignet med en anden rødhåret skuespilstjerne, Ebbe Langberg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I sæsonens første afsnit får sygeplejeskolen besøg af Jens Sætter-Lassen, 33. (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

Mikkel Hilgart

27-årige Mikkel Hilgart nørder videre som den velbegavede sygeplejeelev Peter Rømer.

Bonusinfo: Efter en årrække i Aarhus gør skuespilleren lige nu klar til at flytte tilbage til København – han mangler bare et sted at flytte ind.

Katrine Greis-Rosenthal

1. sæson sluttede med, at sygeplejersken Nina Neergaard forlod sin overlægemand for at tage til Korea med Jutlandia. Men nu vender hun hjem igen.

Bonusinfo: 2018 var 33-årige Katrines år.

Hun havde store roller i filmene ”Lykke-Per” og ”Kursk” samt i serierne ”Sygeplejeskolen” og ”Kriger”. Hun blev da også belønnet med en Bodil tidligere på måneden.

Thue Ersted Rasmussen

Den tyggegummielskende reservelæge Christian Friis huserer selvfølgelig endnu en gang på Fredenslunds gange, mens han plejer sin interesse for smukke sygeplejersker.

Bonusinfo: Thue Ersted Rasmussen, 33, er kæreste med ballet-solodanserinde ved Det Kgl. Teater Ida Praetorius, 25.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ulla Vejby, 34, og Jens Jørn Spottag, 61, vender også tilbage for at fortsætte historien om sygeplejersken og overlægens forbudte kærlighed. (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

Anette Støvelbæk

”Heksen” huserer stadig på Fredenslund Sygehus, hvor Støvelbæk portrætterer afdelingssygeplejersken Ruth Madsen.

Bonusinfo: Der er grobund for jalousi hjemme hos Støvelbæk. På trods af masser af roller i populære film og serier har den 51-årige skuespiller ikke været nomineret til en Robert eller Bodil siden ”Italiensk for begyndere” i 2001.

Siden har hendes mand Lars Mikkelsen vundet fem af de eftertragtede statuetter.

Anden sæson af "Sygeplejeskolen" har premiere på TV2 Charlie søndag kl. 21.00.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close