Kendte9. juni 2019

Suspekt-rapper åbner op efter voldsomt biluheld

Suspekt-rapperen Emil Simonsen, der nok bedst er kendt som Orgi-E eller Klamfyr, var i april involveret i et slemt biluheld. Nu fortæller han for første gang om hændelsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-06-09_at_16.14.01.png
 Foto: Ritzau/Scanpix

Den populære rapper fra hiphop-gruppen Suspekt måtte i april se sin store kærlighed totalt smadret.

Omkring middag 9. april kørte to biler nemlig sammen ved Flynderborgvej i Helsingør.

Føreren af den ene meget store og flotte, men nu også temmelig skadede Mercedes, var Suspekt-rapperen Emil Simonsen - bedre kendt som Orgi-E eller Klamfyr.

I et interview med Berlingske fortæller rapperen for første gang om ulykken.

Og uheldet fylder stadig meget hos Orgi-E.

- Det er en rigtig klam tanke. Selvom ulykken ikke var min fejl, så er tanken om, at jeg skulle have levet videre, mens andre var døde, ubærlig. Det fylder mere end tanken om, at jeg selv kunne være død. Jeg arbejder stadig med den oplevelse, fortæller Orgi-E.

Selvom ulykken har sat sine spor i rapperens sind, så har han ikke ændret sin livsfilosofi.

Han vil stadig gerne leve med fart over feltet.

- Jeg ved jo ikke, om jeg er gammel, når jeg dør. Men det håber jeg, for der er meget, jeg gerne vil nå, inden jeg er klar til at tage billetten, Måske bliver jeg aldrig klar til det. Men når døden kommer, så kommer den. Men jeg vil hellere leve stærkt nu, selvom det måske kommer til at koste nogle år i sidste ende, fortæller Orgi-E.

Sponsoreret indhold