Par sigtet for drab: Sultede deres spædbarn ihjel

Foto: Kent County Jail

Mandag sad parret Tatiana Fusari og Seth Welch overfor en dommer i Kent County i Michigan.

Det 27-årige par er tiltalt for drabet på deres blot 10 måneder gamle datter, som døde i sidste uge. Det skriver flere amerikanske medier.

En retsmediciner har konstateret, at den lille pige døde af sult og dehydrering.

Tatiana og Seth var med på videokamera fra fængslet, da tiltalen blev læst op i retten. 

Parret så overraskede og forbavsede ud, da dommer læste op, at de er tiltalt for drab og værste tilfælde af børnemishandling.

Det unge par står til livstids fængsel, hvis de bliver dømt for drab.

Deres 10 måneder gamle datter Mary Anne Welch blev fundet død torsdag i familiens hjem i Michigan. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var Seth Welch, der vågnede om morgen torsdag og fandt sin datter livløs, og han ringede derefter efter hjælp.

Efterforskere i sagen anklager parret for at have undgået at få lægehjælp til deres datter, som de flere gange var blevet gjort opmærksomme på, var underernæret.

Der står i tiltalen, at efterforskere gennem en række forhør er kommet frem til, at forældreparret har vidst i omkring en måned, at deres datter var meget undervægtig af sin alder.

27-årige Tatiana Fusari har også indrømmet under et forhør, at de blandt andet undlod at sende datteren på sygehuset, fordi de var bange for, at deres to andre børn ville blive fjernet af myndighederne.

Derudover fortalte hun, at de ikke havde tiltro til det amerikanske sundhedsvæsen.

Parrets to andre børn på to og fire år opholder sig i øjeblikket hos deres farmor og farfar.

Udover det er Tatiana gravid med deres fjerde barn.

Nogle timer efter Marys død skrev Seth Welch på sociale medier, at hans "hjerte er knust", og "Tati og jeg er de værste forældre nogensinde".

Hverken Tatiana eller Seth har angivet ønske om at erkende sig skyldige og indgå et forlig med anklagemyndigheden.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close