Kendte6. november 2021

Spoiler! Første kendis afsløret i "Hvem holder masken?"

Læs kun videre, hvis du vil vide, hvilken kendt dansker der bliver afsløret i premieren på "Hvem holder masken?"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er det mest hemmelige tv-show i Danmark.

Faktisk ved ikke engang produktionen på "Hvem holder masken?", hvem der gemmer sig inde i kostumerne.

Men her til aften, da det alternative talentprogram havde premiere, blev den første kendte dansker også afsløret.

Det skete, da publikum stemte på deres favoritfigur, og Robot modtog færrest stemmer. Derfor måtte han smide masken og løfte sløret for sin identitet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_-_nicolas_tobias_folsgaard_tv_2.jpg
 Foto: Nicolas Tobias Følsgaard/TV 2

Robot optrådte med "What a life" af Scarlet Pleasure. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard/TV 2

Detektiverne (Peter Frödin, Mille Dinesen, Frederik Cilius og Sofie Kaufmanas) havde efter diverse ledetråde gættet på en række kendte, der har skiftet livsstil til at spise plantebaseret. Jimmy Jørgensen, Jokeren, Casper Christensen og Anders Morgenthaler var blandt det - ret gode - bud.

Og da Robot endelig løftede masken, var det sørme ingen ringere end sanger, sangskriver og skuespiller Jimmy Jørgensen, der gemte sig bag den - som både Peter Frödin og Mille Dinesen havde gættet på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/masken.jpg
 Foto: Nicolas Tobias Følsgaard/ TV 2

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard/ TV 2

- Jeg har løjet meget i mit liv, men det her topper. Over for arbejdsgivere og folk, der er tæt på mig. Jeg er faktisk glad for, jeg ikke skal lyve mere, siger Jimmy Jørgensen lige efter han er blevet stemt ud af programmet og dermed afsløret.

Under prøver, optagelser og hvad der ellers hører til at medvirke i tv-programmet, har Jimmy Jørgensen skullet holde sin deltagelse helt hemmelig.

- Der er jo tit nogen, der spørger, hvad man skal, fortæller han lettet.

Sponsoreret indhold