Kendte16. april 2020

Sommerens musik er slukket: Festi-farvel

Danske musikere græder, efter at sommerens festivaler er blevet aflyst.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roskilde_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Helt knust

Det helt store højdepunkt denne sommer for 55-årige Thomas Helmig skulle have været en tur på scenen på Roskilde Festival for syvende gang i karrieren for at give den gas, men coronaen kom i vejen – ligesom en storslået koncert på Ceres Park i hjembyen Aarhus er aflyst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_helmig_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

– Ud over at vi havde GLÆDET OS til at feste sammen med jer, synge med jer, danse med jer – så går vores tanker først og fremmest til alle vores musikere, teknikere, stagehands, vagter leverandører af scene, lyd, lys, hegn osv. osv. – hele deres livsgrundlag er pist væk, og der er næppe hjælpepakker nok til, at alle overlever det her, skriver Thomas Helmig på Facebook, hvor han ikke lægger skjul på sin nedtrykte sindstilstand.

Heldigvis lover han, at begge optrædener kommer til at ske i 2021 i stedet.

Helt så nemt bliver det sikkert ikke at lave en ny aftale med 2020-hovednavnet Taylor Swift.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/taylor_swift.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Fucking bittert

Helmig junior, Hugo, skulle ganske som sin far have optrådt på denne sommers Roskilde Festival, men myndighederne har sagt nej til, at de cirka 160.000 mennesker kan mødes i udkanten af domkirkebyen og høre aarhusdrengens popsange.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hugeo_helmig_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

(Foto: Kaspar Wenstrup)

– Det er, som det er, og der er intet at gøre ved det. Men fuck, hvor er det bittert, skriver Hugo Helmig, 21, der også skulle have optrådt på Smukfest i Skanderborg senere på sommeren.

Men også den festival er droppet for i år, så blandt andre Iggy Pop, 72, må finde på andet at lave den uge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/iggy_pop.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Skriver i stedet

Troubadouren Lars Lilholt er også hårdt ramt af den forsømte sommer 2020. 25 job er aflyst, fortæller han til Ekstra Bladet og afslører, at det er cirka 80 procent af hans indtægter, der kommer fra sommerarbejdet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lars_lilholt.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

(Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg har betalt både mit hus og min bil og har ingen gæld, men det er nok værre for de unge musikere. Og når jeg ikke kan komme på turné, så er det jo ikke kun mig, det går ud over. Der er otte i bandet, vi har seks teknikere med, og så har jeg en tourmanager og et bookingbureau, lyder det fra "Kald det kærlighed"-sangeren.

Den 67-årige musiker har i stedet planlagt at lukke sig inde i sit hus og skrive en masse nye sange, lover han.

Tårer i øjnene

Medina, 37, står på spring for at slide landets scener op, så snart regeringen giver tilladelse til det igen. Indtil da sørger sangeren derhjemme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200128_dm_soeren_le_schmidt_017-1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

– Fik sgu tårer i øjnene i går, da det blev annonceret, at samtlige festivaler for i år er aflyst. Mine tanker går ud til alle de mennesker, der stort set mister deres årsløn nu og måske ikke kan få den hjælp, det kræver at få deres hverdag til at hænge sammen i denne tid, der kommer, skrev hun på Instagram dagen efter, at Mette Frederiksen på et pressemøde havde slukket al håb om at kunne gennemføre festivaler denne sommer.

Græder blod

Enhver dansk musikers rock and roll-drøm er at stå på Orange Scene og fyre den af. Og det mål skulle rapgruppen Suspekt have nået i år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/suspekt.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

(Foto: Thomas Laursen)

– En drøm blev knust, en virkelighed blev en anden. Sindssyge ting sker, og alting kan ikke altid være fedt – sådan er det. Vi er alle sammen den skadede spiller, der aldrig nåede finalen det år, skriver gruppen til deres mere end 85.000 følgere på Instagram.

– For os blev vores ”Champions League-finale” – orange scene – aflyst.

Men selv om gruppen, der sammen med musikproducer Rune Rask består af Andreas Bai Duelund og Emil Simonsen, er ulykkelige over situationen, så forstår de udmærket Danmarks nedlukning:

– Men vi står her stadig, og vi græder kun blod 23 timer i døgnet.

Sponsoreret indhold