Kendte24. september 2019

Sofie Linde rundede skarpt hjørne: Fejret med hotdogs

Søndag fyldte "X Factor"-værten Sofie Linde 30 år, hvilket blev fejret med grill og glæde over at være det helt rette sted i livet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sofie_linde_30_aar_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Sofie Linde står igen i front for "X Factor" – midt i auditionsdagene skulle hun lige klemme en rund fødselsdag ind.

– Jeg har set frem til at blive 30 år i virkelig lang tid. Man bliver voksen i 20'erne, og man lærer, at toiletpapir ikke køber sig selv.

– Man lærer, at regninger skal betales – ellers kommer der rimelig heftigt gebyr på dem, fortalte den sprudlende tv-vært, der glædede sig til en festlig fødselsdag.

– Søndag skal vi spise brunch med nogle venner. Om aftenen skal vi have hotdogs og grille, lød det fra Sofie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sofie_linde_og_blachman.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Kemien mellem dommer og vært er helt i top. Sofie elsker sit job, hvor hun skal tackle Blachman. – Da jeg blev 20, ville jeg finde en mørkhåret mand fra Jylland, der ikke lavede det samme som mig. Jeg skulle have tre børn, inden jeg blev 24 år. Og jeg skulle læse til læge. Nu står jeg her 10 år senere og er så glad for, at jeg lod appelsinerne rulle ned i turbanen. (Foto: Peter Grosen)

Hun er lykkelig for sin tilværelse, hvor familielivet med husbonden Joakim og datteren Trine fylder mest.

– Jeg synes, man bliver rettet til i 20'erne, og man får hovedet ud af røven, hvilket gør, at man har sine prioriteter i orden, når man runder level 3.0. Man kan slå sig i sædet og finde ro der, hvor man er.

– Jeg er i zen med mit liv, og jeg kan slappe af.

I galleriet herunder kan du læse Blachman, Oh Land og Ankerstjernes gode råd til Sofie Linde:

"X Factor"-dommernes gode råd til Sofie Linde

Sponsoreret indhold