Kendte6 timer siden (opd. 6 timer siden)

Skat jagter Søren Malling: Nu reagerer han

Skuespilleren Søren Malling bryder nu tavsheden om sin gæld hos Skat
Søren Malling sætter nu ord på det udlæg, Skat har taget i hans bolig. 
Søren Malling sætter nu ord på det udlæg, Skat har taget i hans bolig.
 Foto: Martin Høien

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Andreas Odbjerg afslører dyb skattegæld

Fredag kunne SE og HØR afsløre, at Søren Malling er i problemer med Skat.

Skat har nemlig taget i noget så stort udlæg i hans bolig.

Helt præcist mener Skat, at han skylder dem over 1,6 millioner kroner.

SE og HØR har forgæves forsøgt at få skuespilleren i tale, men i dag sætter han ord på krisen i Ekstra Bladet.

- Jeg har en tvist med Told og Skat, som vi ikke er enige om. Nu er de åbenbart gået til Gældsstyrelsen, og det betyder så, at man ikke længere kan tale sammen, siger Søren Malling til mediet.

Han fortæller ydermere, at han ikke har set en opgørelse fra Gældsstyrelsen. Men noget virker altså til at være galt.

For Skat har taget et udlæg i hanes andelslejlighed i København på hele 1.646.483 kroner, lyder det ifølge offentligt tilgængelige oplysninger, som 1. maj blev tinglyst i boligen.

Man kan foretage et udlæg, når en person ikke har betalt sin gæld, og myndighederne vil sikre, at der er aktiver at hente penge fra, hvis det ender med tvangsinddrivelse.

Det betyder så også, at gælden skal modregnes, hvis Malling på et tidspunkt sælger lejligheden med overskud.

Søren Malling har ikke ønsket at kommentere sagen over for SE og HØR, og derfor kan det stadig ikke fastslås, hvad der ligger til grund for udlægget.

Om det er manglende betaling af skat, moms eller noget helt tredje er derfor uvist.

Den danske skuespiller har de seneste år været fast inventar i de danske stuer, hvor han er løber over skærmen i forbindelse med et hav af populære film og serier.

SE og HØR fortsætter med at følge sagen.

Og vi håber da på, at Søren Malling på et tidspunkt vil gøre os klogere på årsagen bag det store udlæg.

Sponsoreret indhold