Kendte11 timer siden

Skat jagter Søren Malling: Tager kæmpe udlæg i hans bolig

Skuespilleren Søren Malling skylder ifølge Skat over 1,6 millioner kroner, og det har nu fået myndighederne til at tage udlæg i hans andelslejlighed midt i København
Hele Danmarks Søren Malling er for alvor kommet i kløerne på det danske skattevæsen.
Hele Danmarks Søren Malling er for alvor kommet i kløerne på det danske skattevæsen.
 Foto: Martin Høien

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til mathias@sh.dk

LÆS OGSÅ: Søren Malling gik glip af stor rolle

Den danske stjerne Søren Malling, kendt fra blandt andet Borgen”, ”Forbrydelsen” og ”Graverne” har fået økonomiske problemer helt ind på livet.

Det viser sig nemlig, at Skat har taget udlæg i hans centralt beliggende andelslejlighed i København - og det er ikke for småpenge.

Hele 1.646.483 kroner lyder det på ifølge offentligt tilgængelige oplysninger, som 1. maj blev tinglyst i boligen.

Man kan foretage et udlæg, når en person ikke har betalt sin gæld, og myndighederne vil sikre, at der er aktiver at hente penge fra, hvis det ender med tvangsinddrivelse.

Det betyder også, at et gælden skal modregnes i et eventuelt overskud, når lejligheden på et tidspunkt sælges.

Det er dog uvist, om der er tale om manglende betaling af skat, moms eller noget helt tredje, men størrelsen på beløbet antyder, at sagen ikke er ubetydelig.

Og det ser umiddelbart ikke ud til, at Mallings eget selskab kan redde ham. I det seneste regnskab for virksomheden, der hedder Malling ApS, står der nemlig blot 97.838 kroner på bundlinjen.

SE og HØR har fredag rakt ud til Søren Malling for at høre nærmere om sagen og ikke mindst, hvorfor Skat har taget så stort et udlæg i hans bolig, men skuespilleren har endnu ikke besvaret på vores henvendelser.

Søren Malling, Petrine Agger og Carla Malling Agger.
Søren Malling, Petrine Agger og Carla Malling Agger.
 Foto: Hanne Juul

Malling har i mange år været et respekteret navn på den danske skuespillerscene.

Han fik sit store gennembrud som politimanden Jan Meyer i ”Forbrydelsen” og har siden spillet store roller i både tv-serier og film.

Privat danner han par med skuespilleren Petrine Agger. Hende har han døtrene Viilbjørk Malling Agger og Carla Malling Agger med.

Sponsoreret indhold