Kendte2. januar 2023

Simon Kvamm hitter hos "X Factor"-seerne – men vidste du disse 6 ting om ham?

Der er ingen tvivl hos seere og anmeldere: Simon Kvamm er en gave til “X Factor” og har potentiale til at redde programmets succes. Lær mere om musikeren her
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Simon Kvamm om at være årets nye X Factor-dommer: Jeg går ydmygt til opgaven
 Video: SE og HØR

Du kender Simon Kvamm fra “Drengene fra Angora”, “Nephew”, “Guru” og “Hugorm”. Men ved du også, at han har været gift i 12 år, har to døtre og engang har arbejdet på “Big Brother”-redaktionen?

Her er seks ting, du måske ikke vidste om den nye og allerede voldsomt populære “X Factor”-dommer.

1: Kritiserede “X Factor”

For otte år siden så Simon Kvamm på “X Factor” med ganske andre øjne, end han gør i dag, hvor han er blevet dommer. Dengang fyrede han nemlig kritik af mod talentprogrammet i en kronik i Politiken.

Han kan godt lide at se programmerne, fordi de er underholdende, men så stopper legen også. For Simon Kvamm vil have de unge til at interessere sig for at spille og producere musik. Programmerne har heller intet med virkeligheden at gøre, skriver SE og HØR i 2014.

– Herhjemme er der en tendens til at se på musik som noget, der enten skal føre til en levevej, eller også er det bare pjat og tidsspilde, skriver Simon Kvamm, der var så ærgerlig over den forkerte opfattelse, at han lancerede sin egen musikcamp sammen med bandet Nephew.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kvamm_7.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

2: Sagde nej og nej igen

Efterfølgende har produktionen bag "X Factor" flere gange har henvendt sig til Simon Kvamm for at gafle ham til programmet, men først nu er det altså lykkedes.

– De har spurgt nogle gange, så det var altid et “jaeh, jeg har lyst, men det passer ikke lige”. Og nu fik jeg det til at passe. Så på den måde var det et stort og entydigt ja, sagde Simon Kvamm til SE og HØR på pressemødet forud for den kommende sæson.

3: Holdt bryllup i tre dage

Indtil sin deltagelse i "Toppen af Poppen" var Simon Kvamm meget fåmælt om sit privatliv og sin familie. I TV 2-programmet fortalte han dog, at "Nephew"-nummeret "Movie Klip" er skrevet til hustruen Stine Ellerbæk, der er journalist og forfatter.

– Jeg har tidligere meget bevidst holdt mig fra at tale om min hustru og mine børn og set dem værende ude af det, jeg laver. Men jeg har været vel vidende om, at når jeg går ind i det her følelsesmæssige rum, så kan jeg jo ikke lade være med at snakke om, hvor meget de betyder for mig, sagde han i "Toppen af Poppen".

Simon Kvamm og Stine Ellerbæk til Aarhus Festuge i 2017.
Simon Kvamm og Stine Ellerbæk til Aarhus Festuge i 2017.
 Foto: Lars Aarø

Parret blev gift i 2010 og har døtrene Elinor og Alice.

Brylluppet foregik i idylliske omgivelser i Ørby Kirke på Samsø og havde selvfølgelig "Angora"-kollegerne Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard blandt gæsterne. Ifølge Ekstra Bladet sørgede de to for glimrende underholdning til de i alt 112 deltagere.

Simon og Stines døtre var blomsterpiger, da dronningen åbnede Aarhus Festuge i 2017.
Simon og Stines døtre var blomsterpiger, da dronningen åbnede Aarhus Festuge i 2017.
 Foto: Lars Aarø

Mange af gæsterne og brudeparret blev på Samsø i tre dage – til stor glæde for indehaveren af Brundby Hotel.

– Selskabet er på 112 mennesker, som stort set alle sammen sover her på hotellet. Simon har valgt at holde sit bryllup her hos os, fordi der er så smukt på Samsø, forklarede hotellets ejer til Ekstra Bladet.

4: Fornuftig månedsløn

2008 var et katastrofeår for Nephew. Pladesalget var i frit fald, og det gik især hårdt ud over "Angora"-drengen, der tjente 98 procent mindre, end tilfældet var i 2007.

Anderledes ser det dog ud i dag. For i sidste regnskabsår kunne Kvamm hive hele godt 2,6 millioner kroner ud af sit anpartsselskab Walkie Talkie Boy.

Hver måned modtog selskabets eneste ansatte – gæt hvem – en løn på små 270.000 kroner, så det går godt for den nye "X Factor"-dommer.

Simon Kvamm, Kwamie Liv og Thomas Blachman er dette års "X Factor"-dommertrio.
Simon Kvamm, Kwamie Liv og Thomas Blachman er dette års "X Factor"-dommertrio.
 Foto: TV 2

6: Tror på Gud

Simon Kvamm er ikke bange for at kalde sig troende kristen, og både i sin musik og i interviews er han kommet ind på sin tro.

– Jeg føler bare, at der er en Gud, og det har jeg altid troet på, indrømmede han i musikmagasinet Gaffa.

– Det er da en overvindelse at sige, for hver gang jeg siger det, er det som at sætte sig selv ud på en planke, hvor man er til fare for at blive set på som en, der er lidt barnlig og uselvstændig.

Til Kristeligt Dagblad har musikeren sat lidt flere ord på sin tro:

– Jeg er ikke sådan en, der tror på Gud og dermed har en løsning på alt og kan finde ro i maven med det hele. For mig er troen og tvivlen uløseligt forbundet, og det at tro handler for mig om at respektere sin egen mangel på autoritet. Jeg er ikke den altoverskuende instans og har ikke den altafgørende suverænitet. Jeg er bare en brik meget længere nede ad stigen.

5: Ærlig om potrygning

I 2016 indrømmede Simon, at han på ugentlig basis fyrer op for den fede, når børnene er puttet.

Et trick, han lærte af den anden halvdel af "De eneste to", Peter Sommer, som kalder det "en spids". Man maser det yderste tobak ud af en cigaret, og så ruller man angiveligt en lille ært pot og putter den ned i toppen af filteret.

– Det er kun en lille påvirkning, men det er nok til at løsne lidt op. Det har jeg brug for, sagde han til Euroman.

Simon Kvamm pulsede løs til P3 Guld 2012 i DR Byen i København.
Simon Kvamm pulsede løs til P3 Guld 2012 i DR Byen i København.
 Foto: Dan Mariegaard

Fire år før røg han en joint i bedste sendetid, da han optrådte til P3 Guld.

Han sagde til SE og HØR efter showet, at han skam godt var klar over, at hans joint-stunt nok vil udløse klager til DR.

– Men for mig er det en meget normal ting at ryge fed, sagde han.

Sponsoreret indhold