Kendte26. april 2021

Simon fra ”Hjem til gården”: Jeg tager godt fat

Den 29-årige tømrer er ikke bange for at knokle løs – hverken i TV 2-programmet eller i sit civile liv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hænderne er skruet rigtigt på Simon Rasmussen.

Det nyder både han selv og de andre deltagere i “Hjem til gården” godt af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gaarden.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Jeg prøver at lade være med at arbejde så meget, siger Simon Rasmussen, der næsten har sit køkken på plads og har tendens til at knokle løs. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Jeg elsker at arbejde. Jeg kan godt lide at lave noget, der er lækkert, som folk bliver glade for, siger handymanden, da SE og HØR møder ham i Valby. Her kommer hans færdigheder ham også til gode, for han er nemlig ved at renovere sin lejlighed.

Vægge er revet ned, køkkenet er nyt, og han er i øjeblikket i gang med at lægge fliser på badeværelset.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gaarden_2.jpg
 cc

Efter Simon og en kæreste solgte et hus i Strøby, som han selv havde bygget, flytter han nu til lejligheden i Valby, hvor han skal bo alene.
Her er han med hunden Nova. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Jeg laver alting selv. Men en anden gang gider jeg nok ikke spartle. Og så har jeg fået en VVS’er og elektriker til at lave nogle installationer, for at forsikringen dækker, forklarer Simon.

Ville presses

På gården blev han ret hurtigt tildelt tjansen som værkfører, når der skulle bygges f.eks. hestefold eller terrasse.

– Jeg havde det fint med at tage styringen. Det giver meget god mening, at de, der ved noget om de ting, der skal laves, står for det. Jeg stod heller ikke forrest, når der var en hest, der skulle sadles. Så var det noget, som Hanne klarede, siger Simon.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gaarden_1_0.jpg
 (Foto: TV 2: Lotta Lemche)

I “Hjem til gården” fik Simon hurtigt rollen som leder, når der skulle bygges ting.
– De andre snakkede om, det var hårdt, men jeg synes, det var nemmere end at gå på arbejde. Jeg er vant til at stå tidligt op og arbejde. (Foto: TV 2: Lotta Lemche)

– Ingen var uundværlige derinde. De skulle nok klare det, selv om jeg ikke var der, lyder det fra den ydmyge håndværker.

Han har selv tidligere fulgt med i “Hjem til gården”, og sidste sommer besluttede han for at melde sig.

– Jeg ville gerne presse mig selv og have en udfordring. Det er noget, jeg normalt søger – uanset om det er på arbejdet eller i min fritid.

Og så ville jeg også gerne rykke nogle grænser for mig selv. Jeg ville gerne blive bedre til at sige min mening og komme frem med mine følelser, erkender Simon.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gaarden_4.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Seerne får ofte fornemmelsen af, at der var mange intriger på gården. Det er Simon lidt ærgerlig over.
– Jeg synes, at stemningen var god, og at vi hyggede os og havde det sjovt. Det kan godt være, at vi lige vrissede ad hinanden, men vi var gode til at sige undskyld og komme videre igen. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Han har altid tænkt, at det var bedre at tie stille, hvis ikk, han havde noget godt at sige. Men han har nu erkendt, at den strategi ikke altid virker.

– Jeg har lært, at jeg skal blive bedre til at sige min mening, så folk ved, hvor de har mig. Det er både godt for mig selv og for andre, minder Simon sig selv om.

Kedelig mad uden salt

Da deltagerne tjekkede ind på gården, skulle de aflevere deres telefon og andre goder fra hverdagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gaarden_3.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Det er sjældent, at Simon har hænderne i lommerne.
– Jeg skal gerne flytte ind i næste uge, siger tømreren, der også har kastet sig ud i at lægge fliser på badeværelset. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Det var fantastisk at være derinde. Jeg kunne godt lide, at vi afleverede vores telefoner, og så skulle vi ikke tænke på andet end at klare ugeopgaven og at få mad på bordet. Det var en lettelse ikke at tænke på hverdagsræset, siger Simon, der dog ikke var lige begejstret for alt.

– Maden var lidt stram og kedelig uden salt og peber. Og så savnede jeg lidt at spille fodbold og at se fodbold. Der blev spillet Champions Leauge, så jeg forsøgte at lokke resultatet ud af produktionsholdet, men de ville ikke sige noget, siger Simon.

Du kan følge ham og de andre i “Hjem til gården” på TV 2 søndag klokken 20.

Sponsoreret indhold