Kendte29. maj 2021

Signe Lindkvist afslører: Tæt på at blive overgrebet

Tv- og podcast-værten åbner op om en traumatisk episode i en taxa i Frankrig
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når Kvindehuset Danner i juni lancerer udstillignen "Red min søster", stiller fem voldsramte kvinder og fem kendte op med deres billeder for at sætte fokus på vold mod kvinder.

Blandt de kendte er tv- og podcast-vært Signe Lindkvist, der ønsker at støtte op om sagen og bryde tabuet om vold mod kvinder.

Det skriver eb.dk.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/signelindkvist.jpg

Foto: Mikael Rieck

Men selvom Signe Lindkvist er med på billederne for at støtte op om andre voldsramte kvinder, har hun også selv været ude for en ubehagelig oplevelse med en mand.

Det skete i Frankrig for snart 10 år siden.

- Det primære incitament er jo helt klart, at jeg selv har været sindssygt tæt på at blive udsat for et overgreb.

- Der skete ikke noget, men jeg faldt i søvn i en taxa, som kørte mig langt ud på landet - omkring 40 kilometer uden for Cannes - og så vågnede jeg simpelthen ved, at han var i gang med at se, om han kunne trække mine bukser af mig, siger hun til eb.dk.

Signe Lindkvist fik vristet sig fri af taxachaufføren og stak af, så der skete hende ikke noget. Men oplevelsen har sat sig i hende.

Efterfølgende gav hun sig selv skylden for, at hun overhovedet havde bragt sig i den situation. Og det er vlandt andet den skyldfølelse hos voldsramte kvinder, hun gerne vil være med til at komme til livs.

Udstillingen løber fra juni til september og kan opleves flere steder i landet.

Også Signe Lindkvists podcast-kollega, skuespiller Iben Hjejle, er med i udstillingen.

Sponsoreret indhold