Shawn Mendes på hed ferie: Spottet med model

LÆS OGSÅ: Sydney Sweeney stjæler atter showet på rød løber med vild kjole
Det er ikke meget, der er skrevet om 27-årige Shawn Mendes kærlighedsliv, siden han i 2023 for anden gang gik fra Camila Cabello.
Men nu er der måske nyt.
TMZ skriver, at hitmageren i weekenden fik tiden til at gå i den brasilianske varme. Og han var ikke alene.
I stedet var han i selskab med den brasilianske skønhed Bruna Marquezine.
Hun ernærer sig til hverdag som model og skuespiller.

Søndag aften havde hun dog fri, for her var hun på restaurant med Shawn Mendes i Rio de Janeiro.
I hvert fald fangede paparazzierne de to forlade spisestedet sammen, da de hoppede ind i en sort bil.
Daten gik tilsyneladende godt, for tirsdag blev parret igen fotograferet sammen. Denne gang i en brasiliansk lufthavn.
Bruna Marquezine gør sig både på portugisisk og engelsk og har således været med i produktioner på begge sprog.

I 2023 havde hun en stor rolle i superheltefilmen “Blue Beetle”.
Shawn Mendes har udover Camila Cabello også datet Sabrina Carpenter i kort overgang.
