Annonce
Hollywood7 timer siden

Sydney Sweeney stjæler atter showet på rød løber med vild kjole

Skuespilleren er sammen med sin medstjerne Amanda Seyfried fortsat i gang med den store pressetur i forbindelse med deres film ”Housemaid”
Sydney Sweeney ved, hvordan man får fotografernes opmærksomhed.
Sydney Sweeney ved, hvordan man får fotografernes opmærksomhed.
 Foto: MEGA
Annonce

LÆS OGSÅ: Kys og gennemsigtige kjoler - se de vilde afsnit til "Paradise Hotels" snigpremiere

2025 har på mange måder tilhørt Sydney Sweeney.

Skuespilleren har igen og igen stjålet overskrifter, og som regel har hendes figur været årsagen.

Blandt andet fik en reklame i sommer alle til at diskutere, hvorvidt det var i orden, at Sweeney blev omtalt som havende gode gener.

En sag, der også nåede til dansk politik.

I den mere simple ende af overskriftskalaen gjorde Sweeney sig også bemærket, da hun i oktober mødte op ved Variety’s 2025 Power of Women-show i en gennemsigtig kjole uden bh.

Det er da også en kjole, der gør, at du, kære læser, lige nu igen læser om den 28-årige skuespillerinde, der af mange er udråbt til et af Hollywoods største sexsymboler.

Annonce

Mandag aften mødte hun sammen med sin kollega og nyslåede veninde Amanda Seyfried op til premieren på deres film ”Housemaid”.

Sydney Sweeney møder igen op i vild kjole

Her var en hvid kjole fundet frem, der ifølge TMZ ledte tankerne hen på et vist ikonisk look fra 1950’erne.

I hvert fald sammenligner mediet Sydney Sweeney med et andet tidligere sexsymbol i Hollywood, nemlig Marilyn Monroe.

FILE - In this Sept. 9, 1954 file photo, Marilyn Monroe poses over the updraft of a New York subway grate while filming "The Seven Year Itch" New York. The dress, created by Bill Travilla, is one of several items that will be up for auction in October 2018. (AP Photo/Matty Zimmerman)
Sydney Sweeneys hvide kjole fik tankerne ledt hen på Marilyn Monroes ikoniske ditto.
 Foto: Matty Zimmerman/AP/Ritzau Scanpix

Foruden udseendet har skuespillerinden, der har været med i hele tre film i 2025, også skabt overskrifter for sit kærlighedsliv.

Annonce

I marts aflyste hun sit bryllup med filmproduceren Jonathan Davino, og kort efter kom det frem, at parret var fortid.

Dog er det ikke sikkert, at Sydney Sweeney går ind i 2026 som single.

Så sent som i november blev hun set snave løs på åben gade med kendismanageren Scooter Braun.

Sydney Sweeney er født i den amerikanske stat Washington og fik allerede som barn roller i flere kendte serier som ”Heroes”, ”Criminal Minds” og ”Grey’s Anatomy”.

Annonce

Som ung voksen landede hun en rolle i ”The Handmaid’s Tale”, men det var i HBO-serien ”Euphoria”, at hun for alvor blev et kendt ansigt.

I 2026 kan hun blandt andet ses i ”The Devil Wears Prada 2”, der udkommer 20 år efter sin forgænger.

Annonce

Sponsoreret indhold