
Seebachs mega-investering

Rasmus Seebach lånte sammen med brormand Nicolai og forretningspartneren Lasse Søndergaard Pedersen over 23,5 millioner kroner i kreditforeningen i august måned.
Det enorme beløb blev optaget gennem trioens firma Prins Constantins Vej ApS., og pengene blev brugt til delvis betaling af en stor boligejendom på Frederiksberg.
Prisen for ejendommen, der består af ni lejligheder med en gennemsnitsstørrelse på 83 kvadratmeter, var på 28,9 millioner kroner, så Seebach-brødrene og Lasse Søndergaard Pedersens anpartsselskab har selv skaffet godt fem millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rasmus Seebach har i årevis været en af landets mest populære kunstnere. (Foto: Thomas Laursen)
Hverken Rasmus eller Nicolai Seebach kommer til at bo i ejendommen. Købet af ejendomskomplekset er en af mange ejendomsinvesteringer, som de musikalske brødre de senere år har foretaget.
39-årige Rasmus Seebach købte i år en villa til over 20 millioner kroner i Hellerup, mens Nicolai Seebach, 42, bor i et enormt palæ i Holte.
