Nyheder 19. oktober 2017

Rasmus Seebach: Deler millionerne med brormand

Danmarks populære popstjerne Rasmus Seebach beholder kun halvdelen af de millioner, han tjente det seneste år.
(Foto: Thomas Laursen)

Det kan godt være, at Rasmus Seebach løber med al opmærksomheden, når han fyrer det ene hit efter det andet af på scener landet over.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men billetindtægterne deler han med sin 40-årige storebror Nicolai, som er både sangskriver og producer.

I det seneste regnskabsår, der dækker sidste halvdel af 2016 og første halvdel af 2017, havnede overskuddet på 3,2 millioner kr. i brødrenes fælles anpartsselskab Top Notch Management. Det er en del mindre end forrige år, hvor overskuddet lød på 4,1 millioner kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Dan Mariegaard
Julie og Rasmus blev i januar forældre til Holger. (Foto: Dan Mariegaard)

Nedgangen i pengestrømmen skyldes barsel – den 37-årige Rasmus Seebach og hans 13 år yngre kæreste Julie Teglhus blev i januar forældre til sønnen Holger, som naturligvis har fået al opmærksomheden siden.

Brødrene Seebach har valgt at hæve et samlet udbytte på en million kr. – altså en halv million kr. til hver.

Men der er masser af penge at tage af – formuen i moderselskabet Top Notch Invest er på over 8,2 millioner kr. 

 

Sponsoreret indhold