Se videoen: Her bryder folketingssalen sammen af grin

Torsdag i Folketinget var alt som det plejede at være. I salen var der nop debatteret letbaner i Odense og Aarhus. Men så skete der noget usædvanligt: hele salen begyndte at skraldgrine. Årsagen var at socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn begyndte at fortælle om et såkaldt afgreningskammer - og det var mere end de ellers så seriøse politikere kunne holde til.
LÆS OGSÅ: Hov, hov! Statsministeren parkerer ulovligt
Se det sjove klip i bunden af artiklen.
- Et afgreningskammer lyder som et sjovt udtryk, og med lidt fantasi kan det give nogle alternative billeder. Det var ikke meningen, at det skulle være andet end en lille hyggelig bemærkning. Men først begyndte transportministeren at grine meget højlydt, og så begyndte Mogens Lykketoft, der stod lige ved siden af mig, at klukke. Det smittede af på mig, så jeg også begyndte at grine og det havde så en forstærkende effekt på resten af folketingssalen. Til sidst fik vi et grineflip, fortæller Rasmus Prehn til SE og HØR.
LÆS OGSÅ: PET til SE og HØR: Derfor parkerede statsministeren ulovligt
Det er ikke hver dag, folketingsmedlemmerne lader lattermusklerne komme på så hårdt et arbejde. Christiansborg er dog et sjovt og muntert sted at arbejde, afslører socialdemokraten.
- Vi har stor indflydelse, og skal tage stilling til alvorlige ting. Det kræver alvorlighed og værdighed. Men vi er bare mennesker som alle andre og har derfor en hel del fis og ballade. Jeg lægger meget vægt på, at det godt må være sjovt at gå på arbejde, siger Rasmus Prehn.
LÆS OGSÅ: Partifælle om Lars Løkke: Han drikker for meget
Har du problemer med at se klippet i bunden af artiklen, kan du trykke her