Kendte7. marts 2019

Se billedet: Sådan hylder første episode af ”Riverdale” Luke Perry

Første episode af ”Riverdale” løb onsdag aften over skærmen i de amerikanske stuer – og afsnittet sluttede naturligvis af med en hyldest til seriens Luke Perry, der døde mandag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luke-perry-fred-riverdale.jpg
 (Foto: MEGA)

Alle fremtidige episoder af hitserien ”Riverdale” vil blive dedikeret til og være en hyldest til afdøde Luke Perry.

Sådan siger Roberto Aguirre-Sacasa, en af skaberne bag ”Rivedale”, efter den amerikanske skuespiller døde mandag blot 52 år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega374248_004.jpg
 (Foto: MEGA)

Luke Perry blev indlagt med et slagtilfælde 27. februar. En lille uge senere - 4. marts - døde han. Foto: MEGA

Første afsnit af serien, hvor Luke Perry spillede rollen som Fred Andrews, løb over skærmen onsdag aften i de amerikanske stuer – og afsnittet sluttede naturligvis også af med en hyldest til den afdøde stjerne.

Efter sidste scene tonede et sort billede frem på skærmen, hvor der blot stod:

”In memoriam. Luke Perry. 1966-2019”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/luke_perry_0.jpg

Det var dette billede, der mødte "Riverdale"-seerne i går aftes i USA. Foto: Pinterest

Roberto Aguirre-Sacasa fortæller på sin Instagram-profil, at første episode efter Luke Perrys død understreger, hvad han var allerbedst til: At hjælpe sønnen Archie.

- Aftenens afsnit af ”Riverdale” viser, hvad Fred er bedst til: At hjælpe Archie. Afsnittet er dedikeret til Luke, ligesom alle fremtidige episoder vil blive.

Det nye afsnit, som altså er det første, der bliver vist i kølvandet på Luke Perrys død, er endnu ikke blevet frigivet på den danske Netflix.

I kølvandet på Luke Perrys alt for tidlige død strømmer det ind med hilsner og kondolencer fra hans kolleger på ”Riverdale”-castet.

Lili Reinhart, der spiller rollen som Betty Cooper, skriver, at hun slet ikke kan forstå tabet af sin elskede kollega:

Mädchen Amick, der spiller rollen som Alice Cooper, postede et billede på Instagram.

Her skrev hun blandt andet, at Luke Perry var blevet en kær ven, og at gennem årene både har grint sammen og grædt sammen.

Casey Cott, der i serien spiller rollen som Kevin Keller, har også brugt det sociale medie Twitter til at fortælle om sin sorg. Casey Cott fortæller, at Luke Perry tog ham under sine vinger den allerførste dag på ”Riverdale”.

Se Caseys tweet her:

Marisol Nichols, der har rollen som Hermione Lodge, delte et foto på Instagram af hende og Luke Perry og skrev, at hun var tom for ord.

Se Marisol Nichols tweet her:

Molly Ringwald, som spiller Mary Andrews, var en af de første til at ære Luke Perry. På instagram delte hun et billede af hende og Luke Perry, hvor de stod og dansede:

Luke Perry han nåede at medvirke i alle tre sæsoner af ”Riverdale”, inden han stille sov ind mandag på et hospital i Burbank, Californien.

Det er endnu uvist, præcis hvor meget af tredje sæson Luke Perry nåede at filme.

Lige nu ligger der 13 episoder af tredje sæson på den danske udgave af streamingtjenesten Netflix. De foregående sæsoner har haft henholdsvis 13 og 22 episoder.

Det er ikke kommet frem, hvor mange episoder der vil være i tredje sæson. Man forventer dog, at tredje sæson vil have omkring samme antal episoder, som det var tilfældet med sæson to. Men om Luke Perry i så fald medvirker i alle episoder, er uvist.

CW Network, TV-kanalen der står bag "Riverdale", er endnu ikke kommet med nogen udtalelser om, hvorvidt Luke Perry nåede at filme hele tredje sæson færdig. Det er heller ikke kommet frem, hvordan seriens skabere vil skrive Luke Perrys karakter ud af serien.

Det er noget, som producerne Jon Goldwater, Sarah Schechter, Greg Berlanti og Roberto Aguirre-Sacasa lige nu må være i gang med at overveje.

Dødsfaldet kom uventet for alle – og af respekt for Luke Perry valgte filmholdet at stoppe alle optagelser af ”Riverdale”, da nyheden om hans dødsfald kom frem. Ifølge flere medier er optagelserne stadig stoppet her fire dage efter hans død.

Hvornår optagelser vil blive genoptaget, vides ikke.

Herunder kan du se billeder fra Luke Perrys liv:

Luke Perry er død - billeder fra hans liv

Sponsoreret indhold