Kendte7. marts 2019

Luke Perrys søn bryder tavsheden: -Jeg er knust

Luke Perrys søn, 21-årige Jack Perry, bryder tavsheden i kølvandet på faderens alt for tidlige død mandag. Jack fortæller blandt andet, at han vil savne sin far hver dag resten af sit liv
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega374248_003.jpg
 (Foto: MEGA)

Han var 90’erne største teenageforelskede. Han var en stjerne på den røde løber. Han var kendt fra kæmpe serier som ”Beverly Hills 90210” og ”Riversale”.

Men for to var han bare ”far”.

Luke Perry efterlod sig to unge børn, da han mandag stille sov ind på et hospital i Burbank, Californien efter et massivt slagtilfælde.

For få dage siden valgte datteren Sophie, 18, at bryde tavsheden i kølvandet på sin fars død. Og nu hylder 21-årige Jack Perry ham også de sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega374248_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Luke Perry fotograferet med sønnen Jack, der i dag er 21 år. Foto: MEGA

På sin instagram-profil har sønnen, der i dag er professional wrestler, delt to billeder, der viser ham sammen med sin far. Til billederne skriver Jack:

- Han var mange ting for mange mennesker. For mig var han altid Far.

- Han elskede at støtte mig i alting og inspirerede mig til at blive den bedste, jeg kunne blive, skriver Jack i sit rørende opslag, før han henvender sig direkte til sin nu afdøde far:

- Jeg har lært så meget af dig, og mit hjerte er knust ved tanken om alt, som du ikke vil være her for.

- Jeg vil savne dig hver dag, jeg betræder denne jord.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bære din arv videre og gøre dig stolt.

- Jeg elsker dig far.

Begge Luke Perrys børn var til stede, da han stille sov ind på St. Joseph's Hospital i Burbank.

Det var her, han blev indlagt onsdag i sidste uge, efter han kollapsede med et massivt slagtilfælde i sit hjem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega374248_014.jpg
 (Foto: MEGA)

Jason Priestley og Luke Perry på den røde løber. Begge spillede med i "Beverly Hills 90210". Foto: MEGA

Luke Perry var desuden omgivet af sin forlovede Wendy Madison Bauer; ekskonen Rachel "Minnie Sharp" med hvem, han fik sine to børn; sin mor Ann Bennett; sin stedfar Steve Bennett; samt sine to søskende, da han stille sov ind.

Familien har endnu ikke oplyst, hvornår eller hvordan Luke Perry skal begraves eller bisættes.

De har dog ifølge det amerikanske medie PEOPLE bedt, at man i stedet for blomster sender donationer til den amerikanske forening Bekæmp Tarmkræft og St. Jude’s Children’s Hospital.

Luke Perry blev især kendt for sin rolle som Dylan McKay i 90'er-serien "Beverly Hills 90210". I forbindelse med skuespillerens død har vi lavet den ultimative quiz.

Tag den herunder:

Og herunder kan du se endnu flere billeder af Luke Perry:

Luke Perry er død - billeder fra hans liv

Sponsoreret indhold