Kendte17. oktober 2022

Se billederne: Emily Ratajkowski i VILD kjole

Supermodellen viste undertøjet frem i opsigtsvækkende fiskenet-kjole
Emily Ratajkowski trækker overskrifter for dristigt kjolevalg.
Emily Ratajkowski trækker overskrifter for dristigt kjolevalg.
 Foto: Ritzau Scanpix

Når man ser ud som Emily Ratajkowski, så kan man næsten iklæde sig hvad som helst og stadig ligne en million.

Og det gjorde sig da også gældende, da supermodellen i sidste uge tog til fødselsdagsfest i en kjole, der mest af alt lignede et stykke fiskenet.

Den gennemsigtige net-kjole gav både frit udsyn til den 31-årige Ratajkowskis undertøj og til hendes veltrimmede mavemuller.

Hun skulle - ifølge Daily Mail - deltage i W Magazine's 50-års-jubilæum i New York.

Her flashede hun festkjolen i kølvandet på rygter om, at hun er begyndt at date ingen andre end Brad Pitt efter sit brud med ægtemanden, Sebastian Bear-McClard.

Med til festen var andre kendisser såsom Justin Theroux, Pharrell Williams, Nina Dobrev og Chlöe Sevigny.

Emily Ratajkowski rocker sit fiskenet.
Emily Ratajkowski rocker sit fiskenet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Rygterne om Emily Ratajkowskis skilsmisse begyndte at florere for flere måneder siden.

Her forlød det, at bruddet skyldtes, at Sebastian Bear-McClard havde været supermodellen utro.

Disse utroskabsrygter har hun endnu ikke kommenteret, men i sidste uge bekræftede hun, at skilsmissen er reel.

Det har generelt været en travl tid for Ratajkowski, for i sidste uge antydede hun også, at hun er biseksuel, hvilket du kan læse mere om her.

Sponsoreret indhold