Kendte11. oktober 2022

Midt i skilsmissen: Emily Ratajkowski springer ud som biseksuel

Den berømte supermodel er tilsyneladende ikke kun til mænd
Emily Ratajkowski antyder i video, at hun både er til mænd og kvinder.
Emily Ratajkowski antyder i video, at hun både er til mænd og kvinder.
 Foto: Ritzau Scanpix

Når ens mand og far til sit barn har været utro, så er det måske forståeligt nok, hvis man er en smule træt af det mandlige køn.

Om det er det, der er forklaringen for, at Emily Ratajkowski nu tilsyneladende springer ud som biseksuel vides ikke, men meget tyder på, at hun i hvert fald er til kvinder.

Den berømte supermodel er i fuld gang med at blive skilt fra sin 41-årige ægtemand, Sebastian Bear-McClard, fordi han angiveligt ikke kunne holde sine ædlere dele i bukserne.

Mandag delte 31-årige Ratajkowski så en video på TikTok, hvor hun umiddelbart bekræfter, at hun er biseksuel.

Det skriver Page Six.

I videoen kan man se en ukendt TikTok-bruger stille spørgsmålet: "Hvis du identificerer dig som biseksuel, så ejer du en grøn fløjl-sofa".

Herefter kan man se Emily Ratajkowski filme sig selv, mens hun med et lusket smil viser sin grønne fløjl-sofa frem.

Videoen er også blevet delt af "Pretty Little Liars"-skuespillerinden Shay Mitchell, som altså dermed også antyder, at hun er biseksuel.

Ingen af de to kendisser har dog delt yderligere kommentarer omkring deres seksuelle orienteringer.

Artiklen fortsætter under billedet...

Emily Ratajkowski antyder i videoen, at hun også er til kvinder.
Emily Ratajkowski antyder i videoen, at hun også er til kvinder.
 Foto: TikTok

Det var tilbage i juli, at det kom frem, at Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard var gået fra hinanden, fordi han angiveligt havde været hende utro.

De to blev gift i 2018 og har en et-årig søn ved navn Sylvester Apollo Bear sammen.

I den forbindelse fortalte en anonym kilde Page Six om utroskabet. Og personen fortalte endvidere, at det ikke er et enestående tilfælde.

- Ja, han har været utro. Han er serieutro. Han er ulækker. Han er et svin, lød det fra kilden.

Emily Ratajkowski har ikke selv kommenteret det påståede utroskab, men hun har i den grad båret brænde til bålet ved flere lejligheder.

Hun har blandt andet liket flere opslag, hvor fans raser over Sebastian Bear-McClard, ligesom hun også har blandet sig i Adam Levines utroskabsskandale ved at slagte ham.

Sponsoreret indhold