Kendte14. juli 2021

Se billederne: Ariana Grande på romantisk bryllupsrejse med Dalton Gomez

I maj blev sangerinden og ejendomsmægleren gift ved en intim ceremoni
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ariana_grande_9.jpg
 Foto: MEGA

Den 28-årige ”7 Rings”-sangerinde kunne i midten af maj endelig få lov til at gå ned ad kirkegulvet for at sige ”ja” til sin eneste ene, den 25-årige Dalton Gomez.

Festlighederne blev fejret ved et hemmeligt og intimt arrangement, men allerede få dage efter ceremonien kunne sangerinden dele flere billeder fra den store dag, hvor forelskelsen mellem de to tydeligt strålede.

Det er dog endnu ikke slut med at fejre kærligheden mellem de to – lige nu er parret nemlig på bryllupsrejse i Amsterdam.

På sin Instagram-profil har hun nemlig delt en række billeder, der viser, hvordan parret både nyder hinanden og omgivelserne.

Artiklen fortsætter under opslaget

Til billederne har Grande ikke skrevet andet end to emojis; en snegl og en bunke vafler, hvilket blandt andet må betyde, at tiden går med meget mere end blot at opdatere hendes mere end 250 millioner følgere.

Hurtig forlovelse

Gomez og Grande faldt pladask for hinanden tilbage i begyndelsen af 2020, og kun få måneder senere kunne de kalde sig hinandens forlovede.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ariana_grande_og_dalton_gomez.jpg
 Foto: Instagram

Grande og manden på deres store dag, den 15.05.2021. Foto: Privat/Instagram

Noget Grande førhen har prøvet, da hun dannede par med skuespiller og komiker Pete Davidson. De to begyndte at danne par i maj 2018 og få måneder senere, var Davidson faldet på knæ for sangerinden. Forlovelsen varede dog kun knap fem måneder, inden de brød med hinanden.

Sponsoreret indhold