Saszeline satser karrieren: Corona-crazy

Saszeline Sørensen, 38, mener, at vi alle danskere bliver tvunget til at få en coronavaccine.

Saszeline Sørensen, 38, mener, at vi alle danskere bliver tvunget til at få en coronavaccine.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Jorden er flad, vi landede aldrig på månen, og corona er en sammensværgelse, som en global elite med blandt andre nu afdøde Jeffrey Epstein i spidsen står bag.

Verden er fuld af konspirationsteorier, men for "This Is How We Party"-S.O.A.P.-stjernen Saszeline Emanuelle Dreyer – der tidligere hed Sørensen – er det den verdensomspændende pandemi, som har sat tankerne i gang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

S.O.A.P.-sangeren mødte primært glade ansigtet på scenen, men nu er det anderledes. (Foto: Thomas Laursen)

For den 38-årige influencer – som indtil sundhedskrisen mest var kendt for musik, mode og letpåklædte billeder – er nu ved at positionere sig som Danmarks største corona-skeptiker.    

Jeg er ikke veluddannet

På Saszelines instagramprofil, hvor følgerne i skrivende stund er svundet ind fra 92.000 til 88.000, siden hun for alvor lukkede op for kritikken, kan man høre, hvad det er popsilden vil opnå.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den forkerte vej? (Foto: Dan Mariegaard)

– Folk skal vågne op og stille spørgsmålstegn. Hvorfor skal vi gå med mundbind, når der står på pakken, at de ikke virker? Det er en falsk tryghed, og de virker ikke på virus.

 

ADVARSEL FRA FACEBOOK

Følgerne flygter, og nu er folkene bag de sociale medier også ved at miste tålmodigheden med Saszeline Sørensen.

Sangeren har fået en sidste advarsel fra Facebook, da deres faktatjekkere vurderer, at hun spreder falske oplysninger.

Næste gang bliver hendes konto lukket ned.

Når der kommer en vaccine, så er vi testpersonerne. Hvorfor skal jeg have trukket en vaccine ned over hovedet, når jeg ikke ved, hvad bivirkningerne vil være? Bare fordi jeg ikke er veluddannet, kan jeg godt finde ud af at bruge min hjerne, lyder det fra Saszeline, som også har delt historier om, at Microsoft-stifteren Bill Gates har planer om indsprøjtede mikrochips i folk via vacciner.

Mest røre skabte det, da hun forleden kørte i bus uden mundbind for at understrege, at regeringens mundbindstiltag er noget pjat, og det har for alvor bragt den tidligere popstjerne i modvind. Flere på nettet kalder hende for både “idiot” og “løgner”.

Jeg er ligeglad

Kritikken preller dog af, men Saszeline ér klar over, at hendes åbenmundethed kan skade hendes nuværende brand, som bygger på følgere på instagram og dertil følgende reklamekroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Saszelines sønner, Sean, 12, og 5-årige Dexter, skal ikke have en kommende vaccine, lyder det fra instagrammeren.
S.O.A.P.-sangeren mødte primært glade ansigtet på scenen, men nu er det anderledes. (Foto: Birger Storm)

– Måske bliver det sådan, at jeg har ødelagt mit eget navn, og folk siger, jeg kun spreder konspirationer, men den tager jeg gerne. Jeg skyder gerne mig selv i foden. Står valget mellem, at mine børn skal tvangsvaccineres eller min Instagram, så tag min Instagram. Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg er ligeglad med, om hele Danmarks befolkning hader mig. Mine børn skal bare ikke tvangvaccineres, siger Sørensen til Ekstra Bladet og forudser samtidig, at hun kommer til at blande sig i politik i fremtiden.  

Droppet

Noget tyder da også på, at Saszelines navn har taget skade af den megen coronasnak, for skønhedsklinikken N'Age har opsagt samarbejdet med Saszeline, fortæller administerende direktør Sanne Lønskov.

– Det er os, der har stoppet samarbejdet. Vi gjorde det i forrige uge, efter vi blev gjort bekendt med hendes profil og hendes holdninger omkring vacciner, sagde hun i sidste uge til SE og HØR

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close