Kendte29. oktober 2021

Sarah Grünewald raser: Tal ordentligt!

Efter perfid instagram-besked går “Vild med dans”-værten nu til kamp mod dårlig opførsel og grimt sprogbrug
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke lutter roser, man modtager, når man er vært på “Vild med dans”.

Mange har en mening om TV 2’s fredagsbal og dets medvirkende – og det skal de for Sarah Grünewalds skyld være hjerteligt velkomne til at have.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vmd_13.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Både Sarah Grünewald, 37, og Christiane Schaumburg-Müller, 39, er enige om, at det mest er de ældre generationer, der ikke kan finde ud af at holde en ordentlig tone på nettet. (Foto: Hanne Juul)

Men skærmsilden farer i flint, når kritikken bliver nedladende.

Det oplevede hun forleden, da en perfid kommentar om hendes barm landede i hendes private indbakke.

Klagen fra den stødte seer lød på, at hun viste “hængepatter” i bedste sendetid – og det fik Sarah til tasterne.

Til SE og HØR forklarer danseværten, at det er ordlyden, der får hende til at se rødt.

– Hvis der havde stået “den kjole klædte ikke din barm”, så havde jeg bedre kunnet forholde mig til det. Det må man gerne sige.

Det er sådan noget, min mor kunne finde på at sige til mig, men når sprogbrugen bliver sådan noget med hængepatter, så siger jeg altså fra, lyder det fra “Vild med dans”-værten, som fortæller, at det ikke står slemt til i hendes private indbakke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vmd_1_6.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg har en vidunderlig følgerskare, og 90 procent af kommentarerne i min indbakke er jo positive, men det ville klæde de ældre generationer at lære at tale ordentligt på nettet, siger Sarah. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Det er mere i kommentarspor på jeres (SE og HØR, red.) og Ekstra Bladets sociale medier, der bliver talt grimt.

Jeg kan ikke lade være med at kigge, men jeg bliver heller ikke ked af det – jeg er stærk, men der er mange andre offentlige personer, som står rigtig meget for skud, så jeg føler, jeg har et medansvar for at ændre tonen på nettet, slår hun fast.

Derfor benyttede Sarah også lejligheden til at belyse problemet, da hendes kavalergang fik en hård medfart.

Gammel gadedreng

Sarah Grünewald er helt på det rene med, at når man vælger et liv som offentlig person, så har folk en mening om én.

Nok tager hun folks meninger om hendes udseende med et gran salt, men hun har alligevel forsøgt at imødekomme seernes ønsker, når de har klaget over, at hun “læsper for meget” eller “taler som en havnearbejder”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vmd_3_8.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg bliver ikke ked af det, men jeg bliver stødt, fordi det er så tarveligt, slår Sarah fast.
Her i Lasse Spangenberg-kjolen, som forårsagede den kedelige kritik. (Foto: Dan Mariegaard)

Men undervejs blev hun bange for, at hun var ved at miste sig selv til en poleret og pæn udgave af Sarah Grünewald.

– Jeg blev jo i sin tid ansat som kontrasten til det her pæne program, og jeg er jo bare en gammel gadedreng, som bander, når jeg bliver begejstret.

Og jeg har opdaget, at når jeg fokuserer på at bande lidt mindre, så bliver jeg mindre nærværende, forklarer hun.

Christiane: Drop det

Mens folks meninger om værtskjolerne ikke kan få Sarah til at spekulere over, om den er for nedringet, for skør eller for langt fra “Hr. og fru Hakkebøfs” smag, står det anderledes til med hendes medvært Christiane Schaumburg-Müller, 39.

– Jeg tænker klart over slidser og udskæringer i forhold til de kjoler, jeg har på – både ud fra min egen comfortzone og ud fra det program, vi laver. Det er et familieprogram, siger hun til SE og HØR og fortsætter:

– Jeg mener hverken, at Sarah eller jeg har udfordret programmets dna i forhold til de kjoler, vi bærer. Det er klart, at vi ikke kan ramme alles holdning i forhold til, hvad en smuk kjole er, hver gang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vmd_2_11.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Folks meninger forplanter sig som et faktum. Men en holdning er ikke et faktum, og det er MEGET vigtigt at huske. Det er en misfornøjet persons trang til at blive set og hørt.
Det er velopdragent at holde en ordentlig tone. Men tænk sig, at vi har så mange uopdragne voksne i vores samfund – det er virkelig trist, lyder værtskollega Christianes opsang til danskerne. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Samtidig forstår Christiane ikke trangen til at sende kritiske personlige hilsener og kommer med en opfordring.

– Det er ganske naturligt, at der er en person, der har en holdning til Sarahs udskæring, men hvorfor skrive til hende? Lad det dog ligge – lav en Messenger-gruppe i stedet, siger Christiane.

Hun oplever ikke selv negative kommentarer, men er helt klar over, at de findes derude.

– Folk har et direkte talerør på nettet, og det er svært for mange at styre – de får en vild trang til at komme ud med alle deres negative holdninger – det, de burde sige over kaffen til veninden ryger direkte på nettet.

Sponsoreret indhold