Sarah Grünewald: Jeg er smaskforelsket

Sarah Grünewald, 36, tilbragte sommeraftenen i biffen sammen med sin franske musikproducer-kæreste Benjamin \

Sarah Grünewald, 36, tilbragte sommeraftenen i biffen sammen med sin franske musikproducer-kæreste Benjamin "Ben" Kaniewski, 41.

(Foto: Dan Mariegaard)

Det var en sommerforelsket Sarah Grünewald, 36, som ankom arm i arm med kæresten Benjamin "Ben" Kaniewski, 41, til premieren på Lone Scherfigs nye film "The Kindness of Strangers".

Parret har tidligere været til Zulu Awards og Billed-Bladets TV-Guld sammen – men det var første gang, skønheden viste sin kæreste frem på den røde løber.

– Jeg har det godt – jeg er glad og forelsket, lød det fra "Vild med dans"-værten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

"Vild med dans"-værten strålede, da hun ankom arm i arm med kæresten til det nye Big Bio Nordhavn. (Foto: Dan Mariegaard)

Hun og Ben har nydt, at de har haft god tid til hinanden under corona.

– Det har været vildt fedt. Jeg har jo hørt fra mange venner og bekendte, at de var ved at blive sindssyge, skilt og alt muligt – hvor vi bare har syntes, det var vildt dejligt, at vi ikke skulle noget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lone Scherfig, 61, var naturligvis med til premieren på sit romantiske drama "The Kindness of Strangers", som foregår i New York.
Instruktøren ankom sammen med Esben Smed, 35, som spiller voldelig politiægtemand i filmen. (Foto: Dan Mariegaard)

– Vi har virkelig bare dyrket hinanden, fortalte Grünewald.

Bor hver for sig

Sarah flyttede tidligere på året i hus med have i Valby. Men der er ikke planer om, at kæresten skal flytte ind lige foreløbig.

– Det er så nyt. Vi har kun lige været sammen i et halvt år. Vi har virkelig en dejlig boligsituation. Vi har børnene de samme uger, og så har vi fri de andre uger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lotte Andersen, 57, var sommerligt klædt i kjole og stråhat i selskab med kæresten Rasmus Møller.
– Jeg er i gang med at lave tv-serien "Friheden", fortalte Lotte, som ud over Viaplay-serien også skal optage TV 2 Charlies krimiserie "Sommerdahl".
– Alle skal jo lave deres ting nu. Der er faktisk ikke så meget ferie. (Foto: Dan Mariegaard)

Og det har faktisk været rigtig rart at have to steder at bo, så man ikke er blevet "nuts" (skør, red.) af at være det samme sted, sagde Sarah, som er mor til sønnen Luis på fire år, mens kæresten har to børn på 16 og 10 år.

Kæresteferie, kom an

For tv-værten er der ikke noget nyt i, at sommeren skal tilbringes i Danmark.

– Jeg har faktisk gjort rigtig meget ud af altid at være i Danmark om sommeren og så tage de lange ture om vinteren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den tidligere vejrvært Eva Nabe Poulsen ankom sammen med TV 2's sportsvært Camilla Nørgaard, 42. (Foto: Dan Mariegaard)

Det har lidt altid været min gulerod: At tage væk i januar-februar.

Så på den måde føler jeg mig ikke klaustrofobisk fanget i, at jeg ikke kan flyve nogen steder hen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg skal skrive min bog færdig, som kommer ud til oktober. Den handler om at være midt i livet, fortalte Mette Horn, 55, om bogen, som har titlen "Flueben". (Foto: Dan Mariegaard)

Og så har jeg mine forældre nede på Marielyst, som er nede ved vandet, lød det fra "Vild med dans"-værten, som også har haft sin bedre halvdel med til feriebyen på Falster.

– Jeg er skideforelsket, men det er ret vildt at have haft en kæreste i et halvt år nu, og vi har ikke rejst sammen endnu! 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kærligheden lyste ud af parret i den lune juni-vind. (Foto: Dan Mariegaard)

Vi har været alle mulige steder i Danmark, men det er jo vildt, at vi stadig kan gå og tænke: "Fuck, hvor bliver det sindssygt at sætte os i et fly sammen og tage et eller andet sted hen."

Det glæder jeg mig til!

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close