Kendte16. marts 2019

Sam Smith afslører: Jeg er hverken mand eller kvinde

Sam Smith afslører i et nyt interview, at han ser sig selv som non-binær
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega21378_002.jpg
 Foto: MEGA

Sam Smith, der sprang ud som homoseksuel tilbage i 2014, kommer nu med endnu en afsløring om sig selv.

Det skriver Entertainment Tonight.

Han identificerer sig nemlig ikke som hverken mand eller kvinde. Han er non-binær. Det fortæller han i et interview med skuespilleren Jameela Jamil.

- Da jeg så ordet non-binær og læste mere om det, og hørte folk tale om det, tænkte jeg: "Fuck, det er jo mig", fortæller Sam Smith i interviewet og forklarer videre:

- Non-binær er, når du ikke identificerer dig som et bestemt køn. Du er et miks af forskellige ting. Du er din egen specielle kreation. Det er sådan, jeg ser det - Jeg er ikke mand eller kvinde. Jeg tror, at jeg flyder rundt et eller andet sted midt imellem.

Helt præcist er Sam Smith det, man vil kalde genderqueer.

- Jeg har altid været meget åben, når det kommer til at tænke over min egen seksualitet, så jeg er begyndte være åben i mine tanker om køn også, fortæller Sam Smith yderligere i interviewet.

Du kan se hele interviewet herunder

I interviewet åbner Sam Smith yderligere op for de vægtproblemer, han har kæmpet med siden barndommen.

Blandt andet afslører han, at han fik en fedtsugning, da han var bare 12 år gammel.

- På det tidspunkt tror jeg, at jeg var glad for det. Det ændrede egentlig ikke noget. Jeg tror, at jeg tog vægten på igen i løbet af et par uger, fordi jeg ikke havde forstået mit eget forhold til mad, så det ændrede ikke noget, siger Sam i interviewet.

I sidste måned tog Sam Smith også bladet fra munden, da han på Instagram fortalte om nogle af de problemer, han har haft i løbet af ungdommen og starten af sin karriere.

- Tidligere hvis jeg skulle have taget billeder, har jeg sultet mig selv i ugerne op til, fortalte Sam Smith til et billede, hvor han også fortalte, at han efterfølgende ville være meget kritisk over for de billeder, han havde fået taget.

Sponsoreret indhold