Så er der faldet dom i den australske Tinder-mordsag

Foto: Privat

Det var en yderst mærkværdig og voldsom anklage, der blev fremlagt i retten i Brisbane, Australien, for få uger siden.

En New Zealandsk kvinde ved navn Warriena Wright, 26, var i august 2014 faldet i døden fra 18 etagers højde, efter at hun angiveligt var blevet presset af Gable Tostee, som hun samme aften var på Tinder-date med.

Tostee hævdede selv, at daten Warriena var blevet meget fuld i løbet af aftenen, og at hun selv var skyld i det tragiske fald. Nu er der faldet dom i sagen, skriver Daily Mail.

Den 30-årige australier blev frikendt for mordet på Warriena Wright, og han er altså en fri mand. 

Moralsk set er der dog stadig elementer fra sagen, der kan debatteres. Blandt andet blev der i løbet af retssagen afspillet lydoptagelser før dødsfaldet, hvor Gable Tostee blandt andet skulle have sagt:

- Du skal være glad for, at jeg ikke allerede har smidt dig ud fra min balkon, din syge kælling. 

Også Warriena Wright skulle angiveligt have brugt et meget beskidt og anklagende sprog, ligesom hun angiveligt skulle have været voldelig over for Gable Tostee. Han forklarede i retten, at det var hendes egen beslutning at kravle ud over balkonen, efter at han havde låst hende ude, fordi han ville have hende til at køle ned.

Juryen har i løbet af retssagen stillet dommeren flere spørgsmål, inden de kunne stadfæste en dom. Et af spørgsmålene var, om sprog kunne betragtes som tvang (force, red.), hvilket dommeren bestemte, at det ikke kunne. Det er blandt andet derfor, at Gable Tostee blev frikendt, da han ikke fysisk tvang sin Tinder-date ud over balkonen.

Sagen om Gable Tostee og Warriena Wright

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close