Kendte19. september 2019

Rygter om brud: Nu svarer Kylie Jenner

Internettet gik amok i går, da der pludselig var massive rygter om, at Kylie Jenner og Travis Scott er ved at gå fra hinanden. Nu reagerer den 22-årige milliardær på rygterne
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-09-18_kl._10.19.30.png
 Foto: MEGA

Kylie Jenner og Travis Scott er stille og roligt ved at indtage pladsen som powerpar nummer et i verden.

Derfor kom det mildest talt bag på deres mange millioner fans, da der i går gik rygter om, at de er ved at gå fra hinanden.

På Instagram havde Kylie delt et billede, hvor hun med en kryptisk tekst havde antydet, at der var problemer i paradis mellem hende og rapstjernen.

Dedikerede følgere opdagede yderligere, at der i påklædningsværelset bag make up-milliardæren ikke længere stod et indrammet billede af hende og Travis. Det fik internettet til at gå amok.

Det var dette billede, som satte gang i de nedslående rygter:

Artiklen fortsætter under billedet...

Rygterne om bruddet er uden tvivl nået frem til den smukke Jenner, som nu har set sig nødsaget til at reagere på de mange spekulationer.

Af den grund gik Kylie naturligvis ud til sine 146 millioner følgere på Instagram for at understrege, at hende og Travis stadig er et lykkeligt par.

På sin story delte hun et billede, hvor man i toppen kan se et kærligt familieportræt af de to verdensstjerner og deres halvandet år gamle datter, Stormi Webster.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-09-19_kl._11.15.47.png
 Foto: Instagram/Kylie Jenner

Øverst kan man se et billede af familieportrættet med Kylie, Travis og Stormi. Billedet blev delt, efter de mange rygter om powerparrets ende løb løbsk (Foto: Instagram/Kylie Jenner)

At Kylie deler sådan et billede ser hendes mange følgere og dedikerede fans som et direkte svar på de rygter, der pludselig gik om hende og Travis.

Så folk kan altså ånde lettet op. Kylie og Travis er stadig en ting - og endda en lykkelig en af slagsen.

Se Scott Disick i et vildt skænderi:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold