Kendte4. november 2015

Flyvetur blev vendepunktet: Rosie har tabt imponerende 90 kilo

Amerikanske Rosie Mercado fik under en flyvetur i 2011 besked på at købe et ekstra sæde på grund af sin overvægt. Dét blev startskuddet til en kostomlægning, og i dag har hun indtil videre smidt 90 kilo
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/model_vaegttab.jpg
 Instagram/Rosie Mercado

En flyvetur er bogstavelig talt årsagen til, at amerikanske Rosie Mercado de sidste fire år har gennemgået en vanvittig og vild forvandling.

I 2011 skulle den unge kvinde med et sent fly fra Las Vegas til New York. På dét tidspunkt vejede den amerikanske kvinde 185 kilo, og dét bemærkede stewardesserne. De ville ikke lade hende flyve, hvis hun ikke købte et ekstra søde.

- Frøken, du kommer ikke til at kunne være på ét sæde. Du bliver simpelthen nødt til at købe et sæde mere, sagde én af flyets stewardesser således til en tårevædet Rosie.

Bemærkningen fra stewardessen blev startskuddet til en vanvittig forvandling for kvinden, der til daglig arbejder som model. Hun besluttede sig nemlig for at lægge sit liv om, spise sundere og skrue op for motionen.

https://imgix.seoghoer.dk/model_vaegttab1.jpg
 Instagram/Rosie Mercado

Rosie før og efter. Foto: Rosie Mercado/Instagram

https://imgix.seoghoer.dk/rosie_1.jpg
 Instagram/Rosie Mercado

Rosie før og efter. Foto: Rosie Mercado/Instagram

Alt for længe havde Rosie nemlig levet for usundt. Hun havde også trøstespist, været stresset og glemt alt om at dyrke motion. Resultatet var ikke til at overse i 2011, hvor vægten havde krøbet sig op på faretruende 185 kilo.

- Jeg tog nogle virkelige dårlige beslutninger, jeg spiste fastfood som McDonald’s burgere og pomfritter i stedet for frugt og grønt. Mit helbred havde laveste prioritet, og det påvirkede hele mit liv, siger den i dag 35-årige model til det amerikanske medie New York Post.

Rosie begyndte derfor på et selvhjælpskursus, hun begyndte at spise magert kød, masser og frugt og grønt – og for første gang i flere år fandt hun træningstøjet frem.

Og de sidste tre et halvt år har Rosie gennemgået en fantastisk forvandling. Siden episoden på flyet mellem Las Vegas og New York har hun nemlig smidt 90 kilo, og i dag er hun blot ni et halvt kilo fra sit mål.

Men det er ikke kun helbredet, der har nydt godt af den sunde transformation. Også mentalt har Rosie fået det meget bedre - og hun håber nu, at andre med vægtproblemer kan blive inspirere af hende:

- Jeg er beviset på, at hvis du tror nok på dig selv og dine drømme, så kan alt lade sig gøre.

Du kan følge Rosie liv på hendes Instagram-profil.

Sponsoreret indhold