Kendte19. oktober 2022

Rolfs eks er videre: Scorer bollekonge

Susanne Sørensen er forelsket i ejeren af Emmerys-kæden
Susanne Balsløw Sørensen
Efter en lang og tumultarisk skilsmisse kan Susanne Balsløw Sørensen, 52, nu glæde sig over at være startet på en frisk med en ny mand.
 Foto: Aller Media DK

Sidste år forlod Susanne Sørensen endegyldigt cykelikonet Rolf Sørensen efter 29 års samliv, men nu har hun fundet kærligheden igen.

Og den heldige mand kan helt sikkert sørge for godt morgenbrød til sin amour. Hans Henrik Preisler hedder han, og han er ejer af den økologiske bagerkæde Emmerys med mere end 31 filialer i København og Aarhus.

Men bollerne skal da også være værd at rejse efter, for kæresten har siden 2008 boet i Schweiz, mens Susanne stadig har sit gode job som sales manager i en sædbank i København.

Rolf Sørensen og Susanne Balsløw Sørensen
Susanne er vant til udlandseventyr – og boede i årevis i Toscana, hvor hun var olivenbonde sammen med Rolf. Den nye kæreste bor en anelse længere mod nord – i Schweiz.
 Foto: Aller Media DK

Etårsdag

Faktisk er forholdet ikke helt nyt, for i sidste uge kunne Susanne og Hans Henrik fejre, at de havde holdt sammen i et helt år.

Imellem sig har parret fem børn – Preisler har to fra tidligere forhold, mens Susanne fik Carla Sofia, 12, Nicholas, 24 og Jonathan, 26, sammen med Rolf.

Det lange ægteskab led oprindeligt skibbrud i 2020, efter cykelrytteren i en længere periode havde været lidt for glad for god rødvin. Men han rettede op på problemet, og i foråret 2021 prøvede de så igen. Men i september samme år fortalte Susanne, at hun gav op.

– Jeg kunne ikke finde ud af at få tilliden tilbage. Og jeg har mindst af alt lyst til at blive sådan en kvinde, der kommer med små spydige bemærkninger. En, der har mistet tiltroen til sin ægtefælle, sagde hun til Alt for damerne.

Rolf Sørensen og Susanne Balsløw Sørensen
I næsten 30 år var Susanne og Rolf Sørensen, 57, et uadskilleligt powerpar.
 Foto: Thomas Laursen

Sponsoreret indhold