Kendte 9. oktober 2020

Rolf Sørensen skal skilles: Starter behandling for alkoholproblem

Den tidligere cykelrytter og tv-kommentator Rolf Sørensen skal skilles og samtidig i behandling for alkoholproblem
Foto: Ritzau / Scanpix

Den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen skal skilles fra sin kone, Susanne Sørensen. 

Det oplyser den nuværende tv-kommentator i en meddelelse, der er blevet sendt til Ritzau. Det skriver BT

- Vi har været sammen i mange år og har levet et meget intenst, lykkeligt og stærkt ægteskab, men selvfølgelig også oplevet både op- og nedture, som mange andre ægteskaber, siger Rolf Sørensen.

- Vi har vores utroligt skønne børn, som vi begge elsker højt, men vi er kommet til et punkt, hvor min familie ikke længere kan leve med mine alkoholproblemer. Derfor skal vi skilles.

Den 55-årige Rolf Sørensen forklarer, at familien altid har været et godt team, men at alkohol er kommet til at fylde for meget, og derfor påbegynder han nu et terapiforløb, der skal hjælpe ham med sit alkoholforbrug. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Rolf Sørensen og Susanne Sørensen har dannet par siden 1992 og har sammen tre børn. De har tidligere boet 20 år i Italien, mens Rolf var professionel cykelrytter. 

Sponsoreret indhold