Kendte29. september 2021

Kæmpe kovending: Rolf og Susanne skal alligevel skilles

Rolf Sørensen og Susanne fortalte tidligere på året, at de ville kæmpe for deres ægteskab, selv om de havde annonceret en skilsmisse. Den kamp er dog nu tabt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tidligere på året meddelte Rolf Sørensen og Susanne, at de havde aflyst deres kommende skilsmisse.

I stedet ville parret forsøge at redde deres forhold, der især havde lidt som følge af Rolf Sørensens alkoholmisbrug.

Men kampen for at redde ægteskabet er nu endegyldig tabt.

Det fortæller en ærlig Susanne nu i et interview med ALT for Damerne.

- Vi er begge to smadder kede af, at det ikke lykkedes at redde vores ægteskab. I begyndelsen af året troede jeg virkelig, at jeg havde det i mig at kunne tilgive. Der er en stor kærlighed i at kunne rumme, at der er et bump eller tre i ens ægteskab, når man har været sammen så længe. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke har lyst til at blive det mennesker, jeg var på vej til at blive, fortæller Susanne i interviewet, hvor hun ikke lægger skjul på, at det var svært for hende at få tilliden tilbage.

Hun vil dog gøre alt for, at bruddet bliver så mildt som muligt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rolf_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Ægteskabet er nu endegyldigt forbi mellem Rolf og Susanne. Foto: Thomas Laursen

- Altså, jeg har tænkt mig at gøre mig stor umage for at blive verdens bedste ekskone, ligesom jeg prøvede at være verdens bedste kone. Vi skal ud af vores ægteskab på en god måde og have en god fremtid sammen hver for sig. Jeg kunne godt ønske Rolf helt derhen, hvor peberet gror, men jeg vender det om og tænker, at jeg er så taknemmelig for, hvad jeg har oplevet i livet sammen med ham, fortæller hun videre.

Det var tilbage i oktober sidste år, at det første gang kom frem, at parret ønskede at blive skilt.

I den forbindelse indrømmede den tidligere cykelstjerne også, at han kæmpede med et alkoholmisbrug.

- Vi har vores utroligt skønne børn, som vi begge elsker højt, men vi er kommet til et punkt, hvor min familie ikke længere kan leve med mine alkoholproblemer. Derfor skal vi skilles, lød det dengang fra 56-årige Rolf Sørensen.

Rolf Sørensen og Susanne Sørensen fandt sammen i 1992, mens Rolf havde stor succes som professionel rytter, og de har sammen tre børn.

De har tidligere boet 20 år i Italien, mens Rolf var professionel cykelrytter.

Sponsoreret indhold