Kendte9. februar 2023

Robert Hansen hyrer kendis-advokat til voldssag

Når skuespilleren Robert Hansen snart tager plads på anklagebænken, bliver det med en velkendt advokat ved sin side
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Robert Hansen havde ikke lyst til at snakke om den kommende retssag, da SE og HØR fangede ham på den røde løber.
 Video: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Robert Hansens liv har IKKE været nemt: Én lang nedtur

Den tidligere så folkekære skuespiller Robert Hansen har endnu engang rodet sig ud i problemer.

Derfor tager han plads på anklagebænken ved Retten på Frederiksberg 21. februar.

Her er han tiltalt for to tilfælde af simpel vold og et forhold omhandlende grov vold.

Sagen drejer sig i alle tre episoder om vold begået mod hans ekskæreste Nynne Larsen.

Indtil nu har det været uvist, hvem den fallerede skuespiller har hyret som forsvarer til den alvorlige sag.

Men nu viser retslisten, at "Kærlighed ved første hik"-skuespilleren har hyret kendis-advokaten Erbil Kaya.

Erbil Kaya er efterhånden blevet en af landets førende forsvarsadvokater - nu skal han repræsentere Robert Hansen i en længe ventet voldssag.
Erbil Kaya er efterhånden blevet en af landets førende forsvarsadvokater - nu skal han repræsentere Robert Hansen i en længe ventet voldssag.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forsvarsadvokaten er de seneste år blevet en yderst velkendt herre i medierne, hvor han blandt andet er stået frem flere gange i forbindelse med Ahmed Samsam-sagen.

Derudover har den velrenommerede advokat, der har kurdiske rødder, været forsvarer i flere højtprofilerede sager.

Lige nu repræsenterer han for eksempel en af de tiltalte i "Operation Goldfinger", der er en af Danmarkshistoriens største narkosager, som omhandler salg af store mængder kokain.

Nægter sig skyldig

Det er ikke helt uvant for Robert Hansen at være tiltalt i en straffesag.

Han er tidligere blevet dømt for hærværk og besiddelse af kokain.

Den danske kendis har indtil nu ikke villet udtale sig om sagen eller forholde sig til de tre alvorlige forhold.

Men det vil hans forsvarsadvokat.

- Han nægter sig skyldig i alle tre forhold, fortæller Erbil Kaya til SE og HØR, da vi fanger ham på en telefonforbindelse.

Voldssagen mod Robert Hansen er berammet til at vare halvanden retsdag.

SE og HØR følger sagen.

Robert Hansen danner for tiden par med Julie Starris - her er de sammen til filmpremieren på Babylon.
Robert Hansen danner for tiden par med Julie Starris - her er de sammen til filmpremieren på Babylon.
 Foto: Martin Høien

Sponsoreret indhold