
Remee vinder retssag mod tidligere rådgiver: Får 700.000 i erstatning
Musikproduceren Remee Jackmans tidligere personlige rådgiver Christian Hoeck skal betale Remee 700.000 kroner i godtgørelse.

Det er afgjort, efter at landsretten har stadfæstet byrettens afgørelse i sagen mellem de to.
Det oplyser Østre Landsret til Ritzau.
Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Mikael Rieck
I byretten blev Hoeck dømt for uretmæssigt at have tilegnet sig halvanden million kroner fra Remee, men da en del af kravet var forældet, endte han med kun at skulle betale 700.000 kroner tilbage.
I stedet for at betale Remees skat løbende, havde assistenten brugt pengene på kasinoer og klubber, hvilket betød, at den tidligere “X Factor”-dommer stod tilbage med en kæmpe gæld til skat og Basis Bank.
– Jeg er glad for, at sagen er blevet meget, meget grundigt gennemgået af en dommer, der heldigvis tog de hundredevis af siders bilag alvorligt, sagde Remee dengang til SE og HØR.
Den seneste tid har været god for Remee Jackman, der i sidste uge blev far for anden gang.
Det kan du læse mere om her:

Mathilde Gøhler har født
