Kendte25. oktober 2021

Efter familieforøgelse: Mathilde Gøhler afslører kønnet

Parret har indtil videre holdt kønnet på deres lille ny hemmeligt for offentligheden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tirsdag blev det celebre par Mathilde Gøhler og Remee Jackman forældre for anden gang.

Parret har kendt kønnet på babyen under størstedelen af graviditeten, man har indtil nu undladt at afsløre det for offentligheden.

- Vi kender kønnet. Kenya var meget nysgerrig på det, og vi tog hende med til en scanning i uge 15. Det var så specielt et øjeblik, og hun var så spændt og taknemmelig, lød det fra Mathilde Gøhler i sommer.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mathilde Gøhler og Remee
 Foto: Mikael Rieck

Foto: Michael Rieck

Men nu knap en uge efter fødslen, har Gøhler og Remee tilsyneladende indviet deres mange følgere i hemmeligheden.

Sent søndag aften lagde Mathilde Gøhler et billede på sin Instagram-story, hvor man kan se parrets ældste datter, Kenya, der leger med den lille ny.

"Sisters," lyder titlen på billedet - og dermed kunne det altså tyde på, at Kenya har fået sig en lillesøster.

Mandag lavede influenceren endnu et opslag på sin Instagram med beskrivelsen "Sisters".

Artiklen fortsætter under opslaget...

Også på Remees story er der hints, der peger i retning af, at der er tale om en pige.

Natklub-ejeren filmer rundt i stuen, hvor der er fyldt med lyserøde balloner, samt en baby-ballon med lyserød sløjfe, sut og ble.

Mathilde Gøhler og Remee Jackman afslørede fredag, at de var blevet forældre til to.

Det skete med et sødt foto af Mathilde, Remee og den nyfødte baby, som Mathilde Gøhler delte på sin Instagram-profil, der bliver fulgt af 1,2 millioner mennesker.

"Vores lille vidunder kom tirsdag aften," lød det i opslaget.

Sponsoreret indhold